Skadedyrspatruljen

Den mest effektive skadedyrsbekæmpelse begynder ofte længe før de første tegn på et angreb viser sig. Mange skadedyr etablerer sig kun, fordi de finder de rette betingelser i eller omkring en bygning. Adgang til føde, vand, varme og skjulesteder er ofte nok til, at insekter, gnavere og andre skadedyr bliver boende og formerer sig.

Heldigvis kan mange skadedyrsproblemer forebygges gennem almindelig vedligeholdelse, god hygiejne og løbende kontrol af bygningen. Små ændringer kan gøre en stor forskel og reducere risikoen for, at skadedyr overhovedet får mulighed for at etablere sig.

Forebyggelse er derfor ikke kun relevant for boligejere. Den spiller også en vigtig rolle i virksomheder, boligforeninger, restauranter, institutioner, lagerbygninger og alle andre steder, hvor mennesker opholder sig eller opbevarer fødevarer.

Hvorfor er forebyggelse så vigtigt?

Når et skadedyr først har etableret sig, kan bekæmpelsen være både tidskrævende og omkostningsfuld. Nogle arter formerer sig hurtigt, mens andre lever skjult i måneder eller år, før de opdages.

Forebyggelse handler derfor om at minimere risikoen for:

• Skader på bygninger.
• Ødelagt isolering.
• Angreb på træværk.
• Forurening af fødevarer.
• Lugtgener.
• Støjgener.
• Øgede udgifter til bekæmpelse.
• Spredning til andre bygninger.

Jo tidligere potentielle problemer opdages, desto lettere er de som regel at løse.

Hold bygningen tæt

Mange skadedyr kommer ind gennem åbninger, som de færreste lægger mærke til.

En mus kan eksempelvis komme gennem et hul på omkring syv millimeter, mens insekter ofte blot kræver ganske små sprækker.

Det kan derfor være en god idé jævnligt at kontrollere:

• Revner i soklen.
• Sprækker omkring vinduer og døre.
• Gennemføringer til rør og kabler.
• Ventilationsåbninger.
• Tagkonstruktioner.
• Kældervinduer.
• Garager og udhuse.
• Beskadigede fuger.

Ved at tætne bygningen reduceres antallet af adgangsveje betydeligt.

Undgå let adgang til føde

De fleste skadedyr søger først og fremmest efter føde.

Selv små mængder madrester kan være nok til at tiltrække:

• Myrer.
• Mus.
• Rotter.
• Kakerlakker.
• Fluer.
• Fødevareinsekter.

For at mindske risikoen anbefales det blandt andet at:

• Opbevare tørvarer i tætsluttende beholdere.
• Holde køkkenbordet rent.
• Fjerne madrester hurtigt.
• Vaske op efter måltider.
• Tømme skraldespande regelmæssigt.
• Undgå åbne poser med mel, ris eller gryn.
• Opbevare dyrefoder forsvarligt.

Især fødevareinsekter kan sprede sig hurtigt mellem forskellige produkter, hvis de får mulighed for det.

Begræns fugt og høj luftfugtighed

Flere skadedyr trives bedst i fugtige omgivelser.

Det gælder blandt andet:

• Sølvfisk.
• Skægkræ.
• Visse billearter.
• Snegle.
• Mug- og svampelevende insekter.

Fugt kan reduceres ved at:

• Lufte ud dagligt.
• Reparere utætte rør.
• Sikre god ventilation.
• Holde kældre tørre.
• Udbedre fugtskader hurtigt.
• Kontrollere tag og tagrender.

Et sundt indeklima gør samtidig boligen mindre attraktiv for mange skadedyr.

Hold haven ved lige

Skadedyr starter ikke altid indendørs. Mange arter etablerer sig først udenfor og finder senere vej ind i bygningen.

Derfor kan det være en fordel at vedligeholde områderne omkring huset.

Det gælder blandt andet ved at:

• Beskære buske og træer tæt på facaden.
• Holde græsset slået.
• Fjerne bunker af grene og haveaffald.
• Stable brænde væk fra huset.
• Undgå tæt bevoksning direkte op ad bygningen.
• Holde regnvandsbrønde fri.

En velholdt have giver færre skjulesteder for mange skadedyr.

Opbevar affald korrekt

Affald er en vigtig fødekilde for mange skadedyr.

Særligt rotter, mus, fluer og hvepse tiltrækkes af organisk affald.

Det anbefales derfor at:

• Bruge affaldsbeholdere med tætsluttende låg.
• Holde området omkring skraldespande rent.
• Undgå overfyldte containere.
• Fjerne spild omkring affaldsbeholdere.
• Tømme beholdere regelmæssigt.

Dette gælder både ved private boliger og virksomheder.

Vær opmærksom på tegn på skadedyr

Forebyggelse handler også om at reagere hurtigt.

Mange angreb begynder i det små, og jo tidligere de opdages, desto lettere er de som regel at håndtere.

Hold blandt andet øje med:

• Små ekskrementer.
• Boremel.
• Gnavemærker.
• Huller i træ.
• Døde insekter.
• Larver.
• Mærkelige lugte.
• Lyde fra vægge eller lofter.
• Flyvende insekter indendørs.
• Bid eller stik.

Selv små tegn kan være værd at undersøge nærmere.

Forebyggelse afhænger af skadedyret

Der findes ikke én forebyggelsesmetode, som virker mod alle skadedyr. Hver art har sine egne levevilkår og søger forskellige typer føde og opholdssteder.

Jo bedre man kender det enkelte skadedyr, desto lettere bliver det at forebygge et angreb.

Løbende vedligeholdelse betaler sig

Skadedyr opstår sjældent fra den ene dag til den anden. De fleste angreb udvikler sig gradvist, efterhånden som skadedyrene finder gode levevilkår.

Derfor er regelmæssig vedligeholdelse en af de vigtigste former for forebyggelse. En bygning, der holdes tæt, tør, ren og velvedligeholdt, vil som udgangspunkt være langt mindre attraktiv for de fleste skadedyr end en bygning med fugtproblemer, åbne adgangsveje og let adgang til føde.

Forebyggelse kan ikke garantere, at skadedyr aldrig opstår, men den kan reducere risikoen betydeligt. Samtidig bliver eventuelle problemer ofte opdaget tidligere, hvilket gør dem lettere at begrænse, før de udvikler sig til omfattende angreb.

De fleste oplever på et tidspunkt at finde et insekt i boligen, høre en lyd på loftet eller opdage små spor, som kan tyde på skadedyr. I mange tilfælde er der tale om enkeltstående hændelser, som ikke giver anledning til bekymring. I andre tilfælde kan de første tegn være begyndelsen på et større angreb, der udvikler sig over uger eller måneder.

Det kan derfor være svært at vurdere, hvornår et problem kræver handling. Svaret afhænger blandt andet af, hvilket skadedyr der er tale om, hvor mange der observeres, og om der allerede er tegn på skader.

Generelt gælder det, at jo tidligere et problem opdages, desto lettere er det som regel at begrænse. Mange skadedyr formerer sig hurtigt, og et mindre angreb kan på relativt kort tid udvikle sig til et mere omfattende problem.

Enkeltstående observation eller begyndende angreb?

Et enkelt insekt eller en enkelt mus betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om et egentligt skadedyrsproblem.

Eksempelvis kan:

• En flue være fløjet ind gennem et åbent vindue.
• En edderkop være kommet ind udefra.
• En enkelt myre være på jagt efter føde.
• En enkelt bille være kommet ind med brænde eller planter.

Hvis observationen derimod gentager sig, eller der ses flere individer over en kort periode, kan det være tegn på, at skadedyrene har etableret sig.

Vær særligt opmærksom, hvis:

• Antallet af skadedyr stiger.
• De ses på samme sted gentagne gange.
• Der opdages larver eller æg.
• Der findes reder eller kolonier.
• Der opstår synlige skader.

Tegn på, at problemet udvikler sig

Mange skadedyr lever skjult, og de synlige dyr udgør ofte kun en lille del af bestanden.

Derfor bør man reagere, hvis der opstår tegn som:

• Ekskrementer.
• Boremel.
• Gnavemærker.
• Små huller i træ.
• Beskadigede fødevarer.
• Døde insekter i større antal.
• Uforklarlige lugtgener.
• Lyde fra vægge eller loft.
• Gentagne bid eller stik.
• Vinger eller hudskifter fra insekter.

Disse spor kan være mere betydningsfulde end selve observationen af et enkelt skadedyr.

Skadedyr, hvor hurtig handling er vigtig

Nogle skadedyr bør undersøges hurtigst muligt, fordi de kan udvikle sig hurtigt eller medføre omfattende skader.

Rotter

Rotter bør altid tages alvorligt.

De kan blandt andet:

• Sprede sygdomme.
• Gnave i elkabler.
• Beskadige kloakker.
• Ødelægge isolering.
• Forurene fødevarer.

Jo længere et rotteangreb får lov til at udvikle sig, desto større bliver risikoen for omfattende skader.

Væggelus

Væggelus formerer sig hurtigt og spreder sig let mellem værelser, møbler og bagage.

Tidlige tegn kan være:

• Bid på huden.
• Små blodpletter på sengetøjet.
• Sorte prikker omkring madrassen.
• Levende væggelus.

Jo tidligere et angreb opdages, desto lettere er det som regel at begrænse.

Borebiller og husbuk

Træødelæggende skadedyr kan leve skjult i træværket i mange år.

Hvis der observeres:

• Boremel.
• Flyvehuller.
• Svækket træ.
• Levende biller.

kan det være en god idé at undersøge omfanget nærmere, da skaderne udvikler sig over tid.

Kakerlakker

Kakerlakker ses sjældent tilfældigt.

Ser man én kakerlak indendørs, kan det være tegn på, at der gemmer sig mange flere.

De formerer sig hurtigt og kan være vanskelige at udrydde, hvis de først får etableret sig.

Skadedyr, hvor man ofte kan observere udviklingen

Andre skadedyr udvikler sig langsommere eller giver primært anledning til gener.

Eksempler er:

• Sølvfisk.
• Skægkræ.
• Myrer.
• Møl.
• Fluer.

Her kan det være relevant først at:

• Observere udviklingen.
• Undersøge hvor de kommer fra.
• Fjerne fødekilder.
• Reducere fugt.
• Tætne adgangsveje.

Hvis bestanden vokser, eller problemet vender tilbage gentagne gange, kan det være tegn på, at skadedyrene har etableret sig.

Hvornår er skaderne begyndt?

Mange skadedyr opdages først, når de allerede har været til stede i længere tid.

Eksempelvis:

• Borebiller kan have levet i træværket i flere år.
• Mus kan have bygget rede på loftet længe før de opdages.
• Skægkræ kan have formeret sig gennem flere måneder.
• Fødevareinsekter kan have spredt sig til flere skabe.

Derfor kan selv små tegn være værd at tage alvorligt.

Gentagne observationer bør undersøges

Hvis det samme skadedyr dukker op igen og igen, er der ofte en forklaring.

Det kan skyldes:

• En skjult rede.
• En koloni.
• Let adgang til føde.
• Høj luftfugtighed.
• Utætheder i bygningen.
• Skjulte opholdssteder.

Jo længere disse forhold består, desto bedre muligheder har skadedyrene for at etablere sig.

Hvornår er der grund til bekymring?

Der findes ikke én fast grænse for, hvornår et skadedyrsproblem bliver alvorligt. Meget afhænger af arten og situationen.

Generelt bør man være særligt opmærksom, hvis:

• Der ses mange individer.
• Problemet bliver værre uge for uge.
• Skadedyrene findes flere steder i bygningen.
• Der opstår synlige skader.
• Fødevarer bliver forurenet.
• Træværk beskadiges.
• Der høres lyde fra vægge eller lofter.
• Der findes ekskrementer eller boremel.
• Skadedyrene vender tilbage efter gentagne forsøg på at fjerne dem.

Jo flere af disse tegn der er til stede, desto større er sandsynligheden for, at der er tale om et egentligt angreb.

Tidlig opmærksomhed gør en forskel

De fleste skadedyrsproblemer begynder i det små. En enkelt observation behøver ikke være alvorlig, men gentagne tegn bør sjældent ignoreres. Ved at reagere tidligt bliver det lettere at finde årsagen til problemet, begrænse omfanget og forebygge, at skadedyrene får mulighed for at sprede sig.

På Skadedyrspatruljen finder du detaljerede guider om de enkelte skadedyr, så du kan lære at genkende de mest almindelige tegn på angreb, forstå deres adfærd og få et bedre grundlag for at vurdere, hvornår det er tid til at reagere.

Skadedyr opdages sjældent med det samme. Mange arter lever skjult i vægge, lofter, krybekældre eller under gulve, hvor de kan opholde sig i lang tid uden at blive bemærket. Ofte er det først de spor, de efterlader, der afslører deres tilstedeværelse.

Ved at kende de mest almindelige tegn på skadedyr bliver det lettere at opdage et begyndende angreb, før det udvikler sig. Jo tidligere et problem identificeres, desto større er muligheden for at begrænse både skader og omfang.

Nedenfor gennemgår vi nogle af de mest almindelige tegn på skadedyr i danske boliger, virksomheder og andre bygninger.

Ekskrementer

Ekskrementer er et af de tydeligste tegn på, at skadedyr har opholdt sig i en bygning.

Udseendet varierer afhængigt af arten.

Eksempelvis:

• Mus efterlader små, mørke og aflange ekskrementer.
• Rotteekskrementer er større og mere cylinderformede.
• Kakerlakker efterlader små mørke prikker, der kan minde om kaffegrums.
• Væggelus efterlader små sorte pletter omkring deres skjulesteder.

Finder du gentagne gange ekskrementer samme sted, kan det være tegn på, at skadedyrene fortsat er aktive.

Gnavemærker

Gnavere slider konstant deres tænder og har derfor behov for at gnave.

Typiske steder med gnaveskader er:

• Træværk.
• Plast.
• Isolering.
• Papkasser.
• Ledninger.
• Rør.
• Møbler.

Friske gnavemærker har ofte en lys farve, mens ældre skader bliver mørkere med tiden.

Boremel og små huller

Hvis der ligger fint træstøv eller boremel under træværk, kan det være tegn på træødelæggende skadedyr.

Typiske tegn omfatter:

• Små runde huller.
• Fint lyst boremel.
• Svækket træ.
• Smuldrende overflader.

Dette ses især ved angreb af borebiller og andre træborende insekter.

Levende insekter

Et af de mest oplagte tegn er naturligvis at observere selve skadedyrene.

Gentagne observationer af eksempelvis:

• Myrer.
• Skægkræ.
• Sølvfisk.
• Kakerlakker.
• Væggelus.
• Møl.
• Lopper.

kan være tegn på, at bestanden er ved at etablere sig.

Særligt hvis de ses flere dage i træk eller forskellige steder i bygningen.

Døde insekter

Store mængder døde insekter kan også være et advarselstegn.

Eksempelvis kan man finde:

• Døde klannere ved vinduer.
• Døde møl i skabe.
• Døde skægkræ langs paneler.
• Døde fluer på loftet.

Selvom de døde insekter i sig selv ikke udgør problemet, kan de være tegn på en skjult bestand.

Larver

Flere skadedyr tilbringer størstedelen af deres liv som larver.

Det gælder blandt andet:

• Borebiller.
• Klædemøl.
• Pelsklannere.
• Fødevareinsekter.

Larver findes ofte:

• I tekstiler.
• I tørvarer.
• Under møbler.
• I revner.
• Inde i træværk.

I mange tilfælde er det faktisk larverne – og ikke de voksne insekter – der forårsager de største skader.

Beskadigede fødevarer

Fødevareinsekter opdages ofte, når man åbner en pose mel eller ris.

Typiske tegn kan være:

• Små biller.
• Larver.
• Fine spind.
• Sammenklumpede fødevarer.
• Små huller i emballagen.

Angreb kan hurtigt sprede sig mellem forskellige produkter, hvis de ikke opdages.

Skader på tekstiler

Nogle skadedyr lever af animalske materialer.

Det gælder blandt andet:

• Klædemøl.
• Pelsklannere.
• Tæppebiller.

Tegn kan være:

• Små huller i tøj.
• Beskadigede tæpper.
• Slid på uld.
• Larver i skabe.
• Løse fibre.

Jo længere angrebet står på, desto større bliver skaderne.

Lyde fra vægge og lofter

Ikke alle skadedyr kan ses.

Mus, rotter og husmår høres ofte, før de bliver observeret.

Typiske lyde er:

• Kradsen.
• Gnaven.
• Løb hen over loftet.
• Små bump.
• Piben.
• Raslen i isoleringen.

Lydene høres især om aftenen og om natten, hvor mange skadedyr er mest aktive.

Ubehagelige lugte

Visse skadedyr efterlader karakteristiske lugte.

Eksempelvis:

• Rotter og mus kan give en kraftig ammoniaklignende lugt.
• Kakerlakker kan afgive en sødlig, muggen lugt ved større angreb.
• Døde dyr kan give kraftig forrådnelseslugt.
• Husmår kan efterlade en markant lugt fra urin og ekskrementer.

En vedvarende lugt uden synlig årsag kan derfor være værd at undersøge nærmere.

Spor i støv og sne

Nogle gange afsløres skadedyr gennem deres bevægelser.

Det kan være:

• Fodspor i støv.
• Små spor på loftet.
• Aftryk i sne omkring bygningen.
• Stier i isoleringen.

Disse spor kan hjælpe med at identificere både art og bevægelsesmønster.

Redemateriale

Mange skadedyr bygger reder.

Materialerne kan blandt andet bestå af:

• Papir.
• Isolering.
• Tørt græs.
• Tekstiler.
• Blade.
• Plastik.
• Pap.

Mus og rotter bygger ofte reder på loftet, mens hvepse bygger karakteristiske papirboer.

Bid og stik

Nogle skadedyr opdages først gennem deres påvirkning af mennesker eller kæledyr.

Eksempelvis:

• Væggelus giver ofte små bid på arme og ben.
• Lopper giver kløende stik omkring anklerne.
• Hvepse giver smertefulde stik.
• Fuglemider kan give små røde knopper.

Selvom bid alene ikke beviser, hvilket skadedyr der er tale om, kan de være en vigtig del af det samlede billede.

Skader på bygningen

Visse skadedyr efterlader synlige skader på selve bygningen.

Det kan blandt andet være:

• Ødelagt isolering.
• Nedgnavede ledninger.
• Beskadiget træværk.
• Huller i vægge.
• Beskadigede ventilationskanaler.
• Revet tagisolering.
• Muldskud i haven.

Jo tidligere sådanne skader opdages, desto lettere er de ofte at begrænse.

Ét tegn er sjældent nok

Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om et alvorligt skadedyrsproblem. En enkelt myre i køkkenet eller en flue ved vinduet er sjældent grund til bekymring. Men når flere tegn optræder samtidig – eksempelvis ekskrementer, lyde, gnavemærker eller gentagne observationer af levende skadedyr – er der større sandsynlighed for, at der er tale om et egentligt angreb.

Ved at kende de mest almindelige tegn bliver det lettere at reagere i tide. På Skadedyrspatruljen finder du detaljerede guides om de enkelte skadedyr, hvor du kan lære at genkende netop de spor og symptomer, der er karakteristiske for hver art.

Nedenfor finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om skadedyr og skadedyrsbekæmpelse. Svarene giver et overblik over emnet og kan hjælpe dig med at forstå, hvordan forskellige skadedyr lever, hvilke problemer de kan forårsage, og hvordan man typisk forebygger eller håndterer et angreb.

Hvad er skadedyrsbekæmpelse?

Skadedyrsbekæmpelse er den samlede betegnelse for de metoder, der anvendes til at forebygge, begrænse eller fjerne skadedyr fra boliger, virksomheder, institutioner og andre bygninger. Bekæmpelsen kan omfatte alt fra forebyggende vedligeholdelse og tætning af bygninger til mekaniske, biologiske eller kemiske bekæmpelsesmetoder, afhængigt af hvilket skadedyr der er tale om.

Hvilke skadedyr findes der i Danmark?

Danmark har mange forskellige skadedyr, som kan opdeles i flere grupper. De mest almindelige omfatter blandt andet:

• Rotter.
• Mus.
• Myrer.
• Skægkræ.
• Sølvfisk.
• Væggelus.
• Kakerlakker.
• Hvepse.
• Møl.
• Borebiller.
• Husbuk.
• Husmår.
• Lopper.
• Fluer.
• Fødevareinsekter.
• Klannere.
• Dræbersnegle.
• Duer og andre fugle.

Derudover findes en række mere sjældne arter, som kun lejlighedsvis giver problemer.

Hvad er det mest almindelige skadedyr i Danmark?

Det afhænger af årstid og bygningstype. I private boliger er myrer, sølvfisk, skægkræ, mus og hvepse blandt de hyppigst forekommende skadedyr. Rotter er samtidig et af de mest alvorlige skadedyr, fordi de kan forårsage omfattende skader og sprede sygdomme.

Hvornår bliver et dyr et skadedyr?

Et dyr betegnes normalt som et skadedyr, når det skaber problemer for mennesker. Det kan være ved at beskadige bygninger, ødelægge materialer, forurene fødevarer, sprede sygdomme eller udvikle sig til en væsentlig gene. Mange dyr er nyttige i naturen, men bliver først betragtet som skadedyr, når de opholder sig de forkerte steder.

Kan man selv bekæmpe skadedyr?

Mindre problemer kan i nogle tilfælde begrænses ved hjælp af forebyggelse, rengøring, tætning af adgangsveje eller simple fælder. Ved større angreb eller skadedyr, der formerer sig hurtigt eller kan forårsage alvorlige skader, kræver bekæmpelsen ofte mere omfattende metoder. Det vigtigste er altid først at identificere, hvilket skadedyr der er tale om.

Hvordan opdager man skadedyr?

Skadedyr opdages ofte gennem de spor, de efterlader.

Typiske tegn kan være:

• Ekskrementer.
• Gnavemærker.
• Boremel.
• Små huller i træ.
• Levende eller døde insekter.
• Larver.
• Lugtgener.
• Lyde fra vægge eller loft.
• Beskadigede fødevarer.
• Bid eller stik.

Jo tidligere sådanne tegn opdages, desto lettere er problemet som regel at begrænse.

Hvilke skadedyr ødelægger træværk?

De mest kendte træødelæggende skadedyr i Danmark er borebiller og husbuk. Larverne lever inde i træet og kan over flere år svække bjælker, gulve, spær og andre trækonstruktioner.

Hvilke skadedyr angriber fødevarer?

Flere insekter lever af tørvarer og lagrede fødevarer.

Det gælder blandt andet:

• Melbiller.
• Kornsnudebiller.
• Brødbiller.
• Tobaksbiller.
• Savtakkede kornbiller.
• Fødevaremøl.

De findes ofte i mel, gryn, ris, pasta, nødder, krydderier og dyrefoder.

Er alle skadedyr farlige?

Nej. Mange skadedyr er primært generende og udgør ingen direkte sundhedsrisiko. Sølvfisk og skægkræ spreder eksempelvis ikke sygdomme. Andre skadedyr som rotter, kakerlakker og visse fugle kan derimod medføre hygiejniske problemer eller sprede bakterier under bestemte forhold.

Hvorfor får man skadedyr?

Skadedyr søger typisk mod steder, hvor der er adgang til:

• Føde.
• Vand.
• Varme.
• Fugt.
• Skjulesteder.

Utætheder i bygningen, madrester, affald, høj luftfugtighed og manglende vedligeholdelse kan øge risikoen for, at skadedyr etablerer sig.

Hvilke skadedyr formerer sig hurtigst?

Flere arter kan udvikle store bestande på kort tid.

Det gælder blandt andet:

• Kakerlakker.
• Væggelus.
• Myrer.
• Fluer.
• Fødevareinsekter.

Deres formering afhænger blandt andet af temperatur, adgang til føde og levevilkår.

Er skadedyr aktive hele året?

Nogle skadedyr er mest aktive i sommerhalvåret, mens andre lever indendørs året rundt.

Eksempelvis:

• Hvepse ses primært fra forår til sensommer.
• Dræbersnegle er aktive i de varme måneder.
• Skægkræ og sølvfisk lever indendørs hele året.
• Mus søger ofte ind i bygninger om efteråret.
• Rotter er aktive året rundt.

Hvordan forebygger man skadedyr?

Forebyggelse handler om at gøre bygningen mindre attraktiv for skadedyrene.

Det kan blandt andet ske ved at:

• Holde bygningen tæt.
• Fjerne madrester.
• Opbevare fødevarer korrekt.
• Begrænse fugt.
• Vedligeholde bygningen.
• Holde haven ryddelig.
• Kontrollere loft og kælder regelmæssigt.

Forebyggelse er ofte den mest effektive måde at undgå større skadedyrsproblemer på.

Hvad gør man, hvis man ikke ved, hvilket skadedyr man har?

Det første skridt er at observere de spor, der er synlige.

Tag eksempelvis notits af:

• Hvordan skadedyret ser ud.
• Hvor det er fundet.
• Hvornår det er aktivt.
• Om der findes ekskrementer, boremel eller andre spor.
• Om problemet gentager sig.

Herefter kan det være lettere at sammenligne observationerne med beskrivelser af de forskellige skadedyr.

Hvor kan jeg læse mere om de enkelte skadedyr?

På Skadedyrspatruljen finder du et omfattende vidensunivers med artikler om de mest almindelige skadedyr i Danmark. Hver guide går i dybden med det enkelte skadedyrs udseende, levevis, livscyklus, tegn på angreb, typiske skader, forebyggelse og de metoder, der almindeligvis anvendes til bekæmpelse. Formålet er at gøre det lettere at identificere forskellige arter og forstå, hvordan de påvirker boliger, virksomheder og andre bygninger.