Skadedyr – Den komplette guide til skadedyr i Danmark

De færreste tænker over skadedyr i hverdagen. Indtil den dag, hvor der pludselig ligger små ekskrementer under køkkenvasken, der høres kradselyde fra loftet om natten, eller en lang række myrer marcherer hen over køkkenbordet. For mange begynder et skadedyrsproblem netop med en lille observation, som hurtigt rejser en række spørgsmål. Hvad er det for et dyr? Er det farligt? Er der kun én – eller gemmer der sig mange flere?

Skadedyr findes overalt i Danmark. Nogle lever skjult under jorden, andre gemmer sig bag vægge, under gulve eller på loftet, mens enkelte først bliver opdaget, når skaden allerede er sket. Nogle arter er mest til gene, mens andre kan forårsage betydelige skader på bygninger, tekstiler, fødevarer eller installationer. Fælles for dem er, at de trives, hvor de finder de rette levevilkår – og netop derfor opstår de fleste skadedyrsproblemer tæt på mennesker.

På Skadedyrspatruljen har vi samlet et af Danmarks mest omfattende vidensuniverser om skadedyr. Her finder du dybdegående guides om alt fra rotter, mus og myrer til skægkræ, borebiller, væggelus, husmår og mange andre arter, der kan forekomme i danske boliger, virksomheder og haver. Målet er ikke blot at fortælle, hvad et skadedyr hedder, men at give dig en forståelse for, hvorfor det er der, hvordan det lever, hvilke spor det efterlader, og hvordan problemer kan forebygges.

Denne guide fungerer som et samlet overblik over de mest almindelige skadedyr i Danmark. Undervejs finder du links til mere detaljerede artikler om hver enkelt art, hvor vi går i dybden med alt fra biologi og livscyklus til tegn på angreb, forebyggelse og forskellige former for skadedyrsbekæmpelse.

Hvad er skadedyr?

Når man hører ordet skadedyr, tænker de fleste straks på rotter, mus eller kakerlakker. Men i virkeligheden findes der ingen biologisk definition af et skadedyr. Et dyr bliver først et skadedyr, når det skaber problemer for mennesker.

Det betyder, at det samme dyr kan være nyttigt ét sted og uønsket et andet.

En myre, der bygger tue i skoven, er en vigtig del af naturens kredsløb. Den samme myre kan udvikle sig til et skadedyr, hvis tusindvis af arbejdermyrer finder vej ind i køkkenet på jagt efter sukker og andre fødevarer. En mus på en mark er føde for ugler, ræve og rovfugle, mens en mus på loftet kan gnave i isolering og elinstallationer. Selv hvepse, som mange helst undgår, spiller en vigtig rolle ved at regulere bestanden af andre insekter.

Skadedyr handler derfor ikke om, hvorvidt et dyr er “godt” eller “ondt”. Det handler om, hvor dyret befinder sig, og hvilke konsekvenser det har for sine omgivelser.

I Danmark findes flere tusinde insektarter og hundredvis af større dyrearter, men kun en lille del udvikler sig regelmæssigt til egentlige skadedyr. De arter har én ting til fælles: De har lært at udnytte de muligheder, som menneskers bygninger, haver og fødevarelagre giver dem.

Derfor bliver nogle dyr til skadedyr

Hvis man ser verden fra et skadedyrs perspektiv, er en bolig næsten det perfekte levested.

Her er der:

En stabil temperatur året rundt.
Beskyttelse mod regn og frost.
Adgang til vand.
Let adgang til føde.
Gode skjulesteder.
Få naturlige fjender.

For et menneske er huset et hjem. For en rotte, en mus eller en borebille kan det være et ideelt sted at leve.

Det er også forklaringen på, at mange skadedyr vender tilbage år efter år. De kommer ikke for at genere mennesker – de kommer, fordi vores bygninger giver dem præcis de levevilkår, de søger.

Hvad kendetegner et skadedyr?

Selvom skadedyr er meget forskellige, har de ofte nogle fælles karakteristika.

Mange arter:

Formerer sig hurtigt.
Lever skjult det meste af tiden.
Er aktive om natten.
Tilpasser sig nye omgivelser.
Finder selv meget små adgangsveje.
Kan leve af mange forskellige fødekilder.
Efterlader spor længe før de selv bliver set.

Det er også derfor, mange først opdager et problem, når bestanden allerede er vokset.

En borebille kan have levet i træværket i flere år, før de første flyvehuller bliver synlige. En væggelus kan gemme sig i måneder bag en sengegavl, mens en rotte kan etablere et helt gangsystem under en terrasse uden nogensinde at blive observeret direkte.

Skadedyr er mere almindelige, end de fleste tror

De fleste mennesker kommer før eller siden i kontakt med skadedyr.

Det kan være:

Myrer på terrassen.
Mus på loftet.
Skægkræ på badeværelset.
Borebiller i sommerhuset.
Hvepse i carporten.
Fødevaremøl i køkkenskabet.
Dræbersnegle i haven.

Nogle problemer løser sig selv, mens andre udvikler sig gradvist over måneder eller år. Fælles for de fleste skadedyr er dog, at de næsten altid efterlader spor, længe før de bliver et alvorligt problem. Derfor er viden om deres adfærd ofte den bedste form for forebyggelse.

De mest almindelige skadedyr i Danmark

Nogle skadedyr møder de fleste danskere før eller siden. Andre er så sjældne, at mange aldrig kommer til at opleve dem. Forskellen skyldes blandt andet klima, bygningstype, årstid og de levevilkår, som de enkelte arter foretrækker.

Rotter og mus søger ofte mod varme bygninger, når temperaturen falder, mens myrer især giver problemer i forårs- og sommermånederne. Skægkræ kan leve indendørs hele året, og borebiller kan opholde sig skjult i træværk i flere årtier uden at blive opdaget. Nogle skadedyr bliver først synlige, når bestanden er blevet stor, mens andre afslører deres tilstedeværelse næsten med det samme.

Selvom de forskellige arter lever vidt forskellige liv, har de én ting til fælles: De udnytter de muligheder, mennesker ubevidst skaber. Et loft med god isolering, en fugtig kælder, en pose mel i køkkenskabet eller en utæt kloak kan være alt, hvad der skal til, før et skadedyr finder et nyt hjem.

Herunder finder du en introduktion til de mest almindelige skadedyr i Danmark. Hvert afsnit giver et overblik over arten, de typiske problemer og de vigtigste ting, du bør vide. Ønsker du at gå i dybden, kan du klikke videre til vores komplette guide om det enkelte skadedyr.

Rotter

Hvis der er ét skadedyr, de fleste danskere håber aldrig at få besøg af, er det rotter. De forbindes med sygdomme, ødelagte kloakker, gnavede ledninger og omfattende skader på bygninger. Og selvom de fleste sjældent ser en rotte med egne øjne, lever de tættere på os, end mange forestiller sig.

Rotter har levet side om side med mennesker i flere hundrede år. De har lært at udnytte vores byer, vores bygninger og den enorme mængde føde, vi efterlader. Derfor findes de i dag over hele Danmark – fra tætbefolkede storbyer til små landsbyer og landbrugsejendomme.

De fleste rotter holder sig skjult. De bevæger sig under jorden, i kloaksystemer, bag vægge eller på lofter og er primært aktive efter mørkets frembrud. Mange boligejere opdager derfor først problemet, når rotten allerede har været der i et stykke tid.

Fakta	Information
Dansk navn	Rotte
Mest almindelige art i Danmark	Brun rotte (Rattus norvegicus)
Type	Gnaver (pattedyr)
Størrelse	Ca. 20–30 cm (plus hale)
Vægt	Typisk 200–500 gram
Levetid	Omkring 1-3 år i naturen
Aktiv	Primært om natten
Levesteder	Kloakker, kældre, lofter, haver, stalde og bygninger
Føde	Altædende – blandt andet korn, affald, frugt, kød og dyrefoder
Formering	Flere kuld om året med op til 5-12 unger pr. kuld
Typiske tegn	Ekskrementer, gnavemærker, huller, fedtspor, kradselyde og lugt
Kan sprede sygdomme?	Ja
Kan skade bygninger?	Ja – blandt andet elinstallationer, rør, isolering og træværk
Risikovurdering	🔴 Høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til rotter →

Mere intelligent end sit rygte

Rotter bliver ofte beskrevet som beskidte eller primitive dyr, men virkeligheden er en anden. Forskning viser, at rotter hører til blandt de mest intelligente pattedyr efter mennesket. De er nysgerrige, lærer hurtigt og er overraskende gode til at løse problemer.

Netop deres intelligens er en af grundene til, at de har været så succesfulde gennem historien. De lærer, hvor de finder føde, husker sikre ruter og er forsigtige over for nye ting i deres omgivelser. Det gør dem samtidig til et af de mest udfordrende skadedyr at håndtere.

Hvorfor vælger rotter netop dit hus?

For en rotte er et hus ikke bare en bygning – det er et sted med næsten perfekte levevilkår.

Her finder den:

Beskyttelse mod regn og frost.
En stabil temperatur året rundt.
Let adgang til vand.
Mad i form af affald, dyrefoder eller madrester.
Mørke og rolige steder, hvor den kan bygge rede.

Rotter leder ikke efter mennesker. De leder efter steder, hvor de kan overleve, og vores bygninger giver dem ofte præcis det, de har brug for.

De første tegn bliver ofte overset

Et rotteproblem begynder sjældent med, at man ser en rotte løbe gennem haven.

Langt oftere starter det med små detaljer, som let kan overses.

Måske høres en svag kradselyd fra loftet om natten. Måske ligger der pludselig små mørke ekskrementer i skuret. Eller måske opdager man et hul ved husets sokkel, som ikke var der tidligere.

Typiske tegn på rotter kan blandt andet være:

Små mørke ekskrementer.
Gnavemærker i træ eller plast.
Kradselyde fra vægge eller loft.
Huller langs fundament eller terrasse.
Fedtede spor langs vægge.
En karakteristisk lugt fra urin eller redeområder.

Rotter er eksperter i at holde sig skjult, og derfor er det ofte deres spor – ikke selve dyret – der afslører dem.

Små tænder kan give store skader

Noget af det, der gør rotter til et alvorligt skadedyr, er deres konstante behov for at gnave.

Fortænderne vokser hele livet, og for at holde dem slidte gnaver rotter i næsten alt, hvad de møder på deres vej.

Det kan blandt andet være:

Elinstallationer.
Vandrør.
Træværk.
Isolering.
Plast.
Pap.
Emballage.

Skaderne er ikke kun dyre at reparere. Gnavede elkabler kan i værste fald øge risikoen for kortslutninger og brand, mens beskadigede kloakker kan skabe helt nye adgangsveje for flere rotter.

Rotter er en del af den danske natur

Selvom de fleste helst undgår dem, er rotter en naturlig del af den danske fauna. De indgår i fødekæden og fungerer som føde for blandt andet ugler, rovfugle, ræve og andre rovdyr.

Problemet opstår først, når de flytter ind i menneskers bygninger eller etablerer sig tæt på boliger og virksomheder. Her kan de både skabe økonomiske skader og medføre hygiejniske problemer, hvis de får adgang til fødevarer eller installationer.

Netop derfor bliver rotter taget mere alvorligt end de fleste andre skadedyr i Danmark.

Et skadedyr, der fortjener respekt

Rotter har overlevet sammen med mennesker gennem århundreder, fordi de er blandt naturens mest tilpasningsdygtige dyr. De er intelligente, forsigtige og i stand til at udnytte selv de mindste muligheder, vi giver dem.

For de fleste boligejere handler det derfor ikke om at frygte rotter, men om at kende deres adfærd. Jo bedre man forstår, hvordan de lever, og hvilke spor de efterlader, desto lettere bliver det at opdage et problem, før det udvikler sig.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om rotter går vi i dybden med alt fra rotters biologi og livscyklus til typiske tegn på angreb, forebyggelse og de metoder, der anvendes til rottebekæmpelse. Her finder du en samlet gennemgang af et af Danmarks mest omtalte og mest udfordrende skadedyr.

Mus

Mus er små, diskrete og sjældent særligt synlige. Alligevel er de blandt de skadedyr, som flest danske boligejere kommer i kontakt med. De fleste opdager dem ikke, fordi de ser en mus løbe hen over gulvet. De opdager dem, fordi de hører små kradselyde fra loftet en sen aften, finder ekskrementer i garagen eller undrer sig over, hvorfor en pose fuglefoder pludselig har fået små huller.

Netop fordi mus er så gode til at gemme sig, kan de leve i en bygning i lang tid uden at blive opdaget. De foretrækker rolige steder, hvor mennesker sjældent kommer – eksempelvis lofter, hulmure, krybekældre, udhuse og skure. Her bygger de reder, opfostrer deres unger og bevæger sig rundt gennem små sprækker og skjulte passager.

Selvom en mus kan virke uskyldig sammenlignet med en rotte, kan et mindre museproblem hurtigt udvikle sig, hvis forholdene er de rette.

Fakta	Information
Dansk navn	Mus
Latinsk navn	Mus musculus (husmus) og Apodemus flavicollis (halsbåndmus)
Type	Gnaver (pattedyr)
Størrelse	Ca. 7-10 cm (plus hale)
Vægt	Typisk 15-30 gram
Levetid	Omkring 1-2 år i naturen
Aktiv	Primært nataktiv, men kan også ses i skumringen
Levesteder	Boliger, lofter, hulmure, garager, skure, udhuse, stalde og lagerbygninger
Føde	Korn, frø, nødder, frugt, dyrefoder, insekter og andre plantebaserede fødeemner
Formering	5-10 kuld om året med typisk 4-8 unger pr. kuld
Typiske tegn	Små sorte ekskrementer, kradselyde, gnavemærker, redemateriale, huller i emballage og karakteristisk lugt
Kan sprede sygdomme?	Ja – mus kan bære bakterier, virus og parasitter, som kan udgøre en sundhedsrisiko
Kan skade bygninger?	Ja – kan gnave i elledninger, isolering, træværk, plast og opbevarede materialer
Risikovurdering	🟠 Middel til høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til mus →

En imponerende overlever

Mus har fulgt mennesker gennem flere tusinde år. De har tilpasset sig livet omkring os og er blevet eksperter i at udnytte de muligheder, vores bygninger giver dem.

Det mest imponerende er måske deres størrelse. En voksen husmus vejer ofte kun omkring 20 gram, men den kan alligevel:

Klatre op ad ru vægge.
Springe overraskende langt.
Svømme korte afstande.
Presse sig gennem åbninger på størrelse med en blyant.
Bevæge sig ubesværet mellem vægge, gulve og lofter.

Deres lille størrelse er en af deres største fordele. Hvor en rotte kræver en relativt stor åbning, kan en mus udnytte selv de mindste sprækker omkring rør, kabler eller ventilationsåbninger.

Når efteråret kommer, flytter musene med

Mange oplever først mus i huset, når sommeren går på hæld. Det er ikke tilfældigt.

Hen over sommeren lever de fleste mus udendørs, hvor de finder frø, insekter og andre naturlige fødekilder. Men når markerne bliver høstet, og temperaturen begynder at falde, ændrer situationen sig.

Pludselig bliver vores huse langt mere attraktive.

Et velisoleret loft eller et bryggers med lidt dyrefoder kan tilbyde præcis det, musene leder efter:

Varme.
Føde.
Vand.
Beskyttelse mod rovdyr.
Rolige steder til redebygning.

Det er derfor, efteråret hvert år markerer begyndelsen på “musesæsonen” i mange danske hjem.

De første tegn er ofte næsten usynlige

Mus er mestre i at leve ubemærket. Mange boligejere bliver overraskede over, hvor længe musene faktisk har været der, når de først opdager problemet.

De mest almindelige tegn er blandt andet:

Små mørke ekskrementer.
Svage kradselyde fra loft eller vægge.
Gnavemærker på papkasser eller træ.
Isolering, der er trukket sammen til rede.
Små huller i poser med fuglefoder eller tørvarer.
En svag lugt af urin i lukkede rum.

Ser man én mus, betyder det ikke nødvendigvis, at huset er fyldt med dem. Men gentagne observationer eller flere forskellige spor kan være tegn på, at en bestand har etableret sig.

Mere end bare et irriterende besøg

Mange forbinder mus med noget hyggeligt eller næsten nuttet. I naturen er de da også en vigtig del af fødekæden, hvor de fungerer som føde for ugler, høge, ræve og mange andre rovdyr.

Indendørs ser situationen anderledes ud.

Mus har – ligesom rotter – fortænder, der vokser hele livet. Derfor gnaver de konstant for at holde tænderne slidte.

Det kan gå ud over:

Elledninger.
Træværk.
Isolering.
Plast.
Pap.
Opbevaringskasser.
Møbler.

Derudover kan de forurene fødevarer og efterlade ekskrementer på steder, hvor de bevæger sig rundt.

Små åbninger kan være nok

En af de mest almindelige misforståelser er, at et hus skal have store huller for at få besøg af mus.

Virkeligheden er næsten det modsatte.

En ganske lille sprække omkring en rørgennemføring eller et ventilationshul kan være rigeligt. Når først én mus har fundet vejen ind, vil den ofte benytte den samme rute igen og igen.

Derfor handler forebyggelse i høj grad om at gennemgå bygningen for små utætheder, som ellers let overses.

Et af de mest almindelige skadedyr i Danmark

Mus lever tættere på mennesker end næsten noget andet pattedyr. De findes i byer, landsbyer, sommerhusområder og på landet, og de er en naturlig del af det danske dyreliv.

Langt de fleste problemer opstår først, når musene flytter ind i vores bygninger. Her kan de hurtigt blive mere end blot en enkelt uvelkommen gæst, hvis de får adgang til varme, føde og gode skjulesteder.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om mus går vi i dybden med de forskellige musearter, deres livscyklus, adfærd, tegn på aktivitet, forebyggelse og de metoder, der almindeligvis anvendes til musebekæmpelse.

Myrer

For de fleste begynder mødet med myrer ganske uskyldigt. En enkelt myre krydser køkkenbordet en varm forårsdag. Dagen efter er der tre. Kort tid senere bevæger en hel kolonne sig målrettet gennem den samme sprække ved terrassedøren, hen over gulvet og direkte mod en pose sukker eller en glemt krumme under spisebordet.

Det kan virke som om, myrerne pludselig er dukket op ud af ingenting. I virkeligheden har de sandsynligvis været i området længe. Det eneste, der har ændret sig, er, at én enkelt arbejdermyre har fundet en ny fødekilde – og fortalt resten af kolonien, hvor den er.

Myrer er nemlig blandt naturens mest organiserede insekter. Hver eneste myre er en del af et samfund, hvor tusindvis af individer arbejder sammen som én samlet organisme. Det er netop denne imponerende organisering, der gør dem så succesfulde – og samtidig så vanskelige at slippe af med, når de først har fundet vej ind i boligen.

Fakta	Information
Dansk navn	Myrer
Latinsk navn	Lasius niger (sort havemyre) er den mest almindelige art i danske boliger
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 2-5 mm afhængigt af art og funktion i kolonien
Levetid	Arbejdermyrer lever typisk få måneder til et par år. Dronningen kan leve i over 15 år
Aktiv	Primært forår, sommer og efterår – nogle arter er aktive året rundt indendørs
Levesteder	Haver, under fliser, terrasser, fundamenter, græsplæner og indendørs nær fødekilder
Føde	Sukker, honningdug, frugt, insekter, madrester og andre sukker- eller proteinholdige fødeemner
Formering	Én eller flere dronninger lægger æg. En koloni kan bestå af flere tusinde individer
Typiske tegn	Myrestier, myrer i køkkenet, jordbunker mellem fliser og aktivitet omkring fundamentet
Kan sprede sygdomme?	I begrænset omfang, men de kan forurene fødevarer
Kan skade bygninger?	Normalt kun i begrænset omfang, men nogle arter kan etablere bo i konstruktioner eller under belægninger
Risikovurdering	Lav til middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til myrer →

Et samfund med faste arbejdsopgaver

En myrekoloni fungerer næsten som en lille by.

Hver myre har sin egen rolle, og kolonien fungerer kun, fordi alle arbejder sammen.

I en typisk koloni finder man:

En dronning, som lægger æg.
Arbejdermyrer, der skaffer føde.
Arbejdermyrer, der passer larverne.
Myrer, der forsvarer boet.
Hanmyrer, som kun har én opgave – at parre sig med nye dronninger.

Når du ser en enkelt myre i køkkenet, er det derfor kun toppen af isbjerget. Et myrebo kan rumme flere tusinde individer, og den myre, du ser, er sandsynligvis blot én af mange spejdere på jagt efter mad.

Derfor finder myrer vej til køkkenet

Myrer bevæger sig ikke tilfældigt rundt.

De undersøger konstant deres omgivelser, og når en arbejdermyre finder en attraktiv fødekilde, lægger den et usynligt duftspor tilbage til kolonien.

De næste myrer følger præcis den samme rute.

Derefter forstærker de duftsporet.

Jo flere myrer der passerer, desto tydeligere bliver “vejen”, og derfor kan en enkelt myre udvikle sig til en lang ubrudt række på ganske få timer.

Det er især føde med et højt energiindhold, der lokker.

For eksempel:

Sukker.
Honning.
Marmelade.
Frugt.
Kager.
Sodavand.
Dyrefoder.
Madrester.

Selv ganske små mængder kan være nok til at holde en hel koloni beskæftiget.

De fleste myrer lever faktisk udenfor

Selvom mange oplever myrer indendørs, ligger selve boet ofte et helt andet sted.

Den mest almindelige art i Danmark – den sorte havemyre – bygger typisk rede:

Under fliser.
I græsplænen.
Under terrasser.
Langs husets sokkel.
Under sten.
I sand og grus.

Når arbejdermyrerne bevæger sig ind i huset, er det derfor som regel kun for at hente føde, som de transporterer tilbage til kolonien.

Det betyder også, at man ofte kan følge myrernes rute tilbage og få en idé om, hvor boet befinder sig.

Små insekter med imponerende styrke

En myre vejer næsten ingenting, men den er overraskende stærk.

Afhængigt af arten kan en arbejdermyre bære genstande, der vejer mange gange mere end dens egen kropsvægt.

Det er en af grundene til, at man ofte ser myrer slæbe store brødkrummer, døde insekter eller frø hen over jorden.

Det ser næsten umuligt ud – men for myren er det helt almindeligt.

Hvornår bliver myrer et problem?

Udendørs gør myrer langt mere gavn end skade.

De hjælper blandt andet med at:

Nedbryde organisk materiale.
Sprede plantefrø.
Holde bestanden af andre insekter nede.
Lufte jorden omkring deres bo.

Indendørs er historien en anden.

Store kolonier kan:

Forurene fødevarer.
Skabe gener i køkkener.
Etablere faste ruter gennem boligen.
Bygge bo tæt på fundamentet.
Flytte jord under fliser og belægninger.

Selvom myrer sjældent udgør en sundhedsrisiko, kan de hurtigt blive en tilbagevendende irritation, hvis de finder stabile fødekilder.

Hvad med flyvemyrerne?

På varme sommerdage oplever mange pludselig hundredvis af flyvende myrer.

Det kan se voldsomt ud, men faktisk er det et tegn på, at kolonien har det godt.

Flyvemyrerne er unge dronninger og hanmyrer, som forlader boet for at parre sig.

Efter parringen dør hanmyrerne, mens de befrugtede dronninger leder efter et nyt sted at starte deres egen koloni.

Det er naturens måde at sprede bestanden på – og en helt normal del af myrernes livscyklus.

Naturens små arkitekter

Selvom myrer ofte bliver betragtet som et skadedyr, er de samtidig nogle af de mest fascinerende insekter i den danske natur. Deres evne til at samarbejde, kommunikere og bygge komplekse samfund har fascineret biologer i generationer, og uden myrer ville mange økosystemer fungere helt anderledes.

Det er først, når de krydser grænsen mellem haven og boligen, at de går fra at være nyttige insekter til uønskede gæster.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om myrer kan du læse om de forskellige myrearter i Danmark, hvordan kolonier opbygges, hvorfor myrer vælger bestemte steder at bygge bo, og hvilke metoder der anvendes til at forebygge og bekæmpe myrer i og omkring boligen.

Skægkræ

For bare få år siden havde de færreste danskere hørt om skægkræ. I dag er de blandt de skadedyr, som skaber flest spørgsmål hos boligejere. Mange opdager dem første gang sent om aftenen, når lyset tændes på badeværelset, eller når en grålig skygge pludselig bevæger sig hen over gulvet i entréen. Den umiddelbare tanke er ofte den samme: Er det en sølvfisk?

I mange tilfælde er svaret nej.

Skægkræ ligner ganske vist sølvfisk, men de adskiller sig på flere afgørende punkter. De bliver større, lever længere, formerer sig anderledes og kan findes i stort set alle rum i boligen – ikke kun de fugtige.

Det er netop derfor, skægkræ på få år er blevet et af de mest omtalte skadedyr i Danmark.

Fakta	Information
Dansk navn	Skægkræ
Latinsk navn	Ctenolepisma longicaudata
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 10-18 mm (uden haletråde)
Levetid (voksen)	Op til 5-7 år under gode forhold
Aktiv	Primært nataktiv
Levesteder	Boliger, lejligheder, kontorer, skoler, lagerbygninger og andre opvarmede bygninger
Føde	Papir, pap, lim, tapetklister, tekstilfibre, hudskæl, døde insekter, støv og madrester
Formering	Hunnen lægger løbende æg, som udvikler sig gennem flere nymfestadier
Typiske tegn	Levende skægkræ på gulve om aftenen, tomme huder, aktivitet bag paneler og i revner
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Ikke konstruktionen, men de kan beskadige papir, bøger, tapet og andre materialer med stivelse eller lim
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til skægkræ →

En ny beboer i danske hjem

Skægkræ er ikke en ny art, men de er forholdsvis nye i danske boliger. De stammer oprindeligt fra varmere egne af verden og menes at være kommet til Danmark gennem international handel, hvor de har fulgt med papkasser, byggematerialer, møbler og andre varer.

Moderne byggeri har samtidig skabt næsten perfekte forhold for dem.

Velisolerede boliger med en stabil temperatur året rundt gør det muligt for skægkræ at leve og formere sig uden problemer – også midt om vinteren.

Derfor ses de i dag både i:

Parcelhuse.
Lejligheder.
Rækkehuse.
Kontorbygninger.
Skoler.
Institutioner.
Nybyggeri.
Ældre ejendomme.

Derfor bliver de ofte opdaget sent

En af de største udfordringer ved skægkræ er, at de lever meget diskret.

De gemmer sig typisk:

Bag paneler.
Under gulve.
I revner og sprækker.
Bag skabe.
Under hårde hvidevarer.
På lofter.
I opbevaringsrum.

Om dagen ser man dem sjældent.

Når mørket falder på, bliver de aktive og bevæger sig rundt på jagt efter føde. Derfor opdager mange dem først, når de tænder lyset sent om aftenen.

Mere end bare en stor sølvfisk

Det er let at forveksle skægkræ med sølvfisk, men forskellene er større, end mange tror.

Skægkræ:

Bliver betydeligt større.
Har en mere grålig farve.
Har tydeligt længere haletråde.
Er dækket af fine hår.
Bevæger sig ofte hurtigere.
Kan klatre på ru overflader.

Sølvfisk er derimod mindre, mere blanke og trives primært i fugtige rum.

Skægkræ kan derimod leve næsten overalt i boligen.

Hvad lever skægkræ af?

Noget af det, der gør skægkræ så tilpasningsdygtige, er deres varierede kost.

De lever blandt andet af:

Papir.
Pap.
Lim.
Tapetklister.
Støv.
Døde insekter.
Hudskæl.
Tekstilfibre.
Madrester.

De kan overleve længe med meget lidt føde, hvilket gør dem vanskelige at sulte ud.

Er skægkræ farlige?

Det korte svar er nej.

Skægkræ:

Bider ikke.
Stikker ikke.
Spreder ikke kendte sygdomme.
Er ikke giftige.

Alligevel ønsker de færreste at dele hjem med dem.

Store bestande kan opleves som uhygiejniske, og i nogle tilfælde kan skægkræ gnave i papir, bøger, tapet eller andre materialer med stivelse og lim.

Problemet er derfor oftest praktisk og kosmetisk fremfor sundhedsmæssigt.

Hvorfor er de så svære at slippe af med?

Skægkræ er bemærkelsesværdigt robuste.

De kan leve i flere år, bevæger sig hurtigt mellem forskellige skjulesteder og lægger deres æg godt gemt i små revner, hvor de er vanskelige at opdage.

Samtidig kan de overleve længe uden føde.

Det betyder, at selv hvis man kun ser enkelte individer, kan der gemme sig mange flere bag vægge, under gulve eller i andre skjulte områder.

Kan man forebygge skægkræ?

Det er svært helt at forhindre skægkræ i at komme ind, men man kan gøre boligen mindre attraktiv.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Begrænse støv og madrester.
Opbevare papkasser i lukkede rum eller plastkasser.
Tætne større revner og sprækker.
Holde orden i depoter og opbevaringsrum.
Kontrollere varer og flyttekasser, der kommer udefra.

Skægkræ kan desuden spredes mellem boliger via flyttekasser, møbler og emballage, hvilket er en af årsagerne til, at de er blevet så udbredte.

Et skadedyr, vi stadig lærer at kende

Sammenlignet med rotter, mus og myrer ved vi stadig forholdsvis lidt om skægkræ. Der forskes løbende i deres udbredelse, levevis og de mest effektive metoder til overvågning og bekæmpelse.

Én ting er dog sikker: Skægkræ er kommet for at blive. De er allerede en fast del af mange danske bygninger, og de vil sandsynligvis spille en langt større rolle i fremtidens skadedyrsbekæmpelse, end de gjorde for bare ti år siden.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om skægkræ kan du lære at kende forskel på skægkræ og sølvfisk, læse om deres livscyklus, formering, typiske skjulesteder og de metoder, der anvendes til at begrænse og forebygge angreb i danske boliger.

Sølvfisk

Sølvfisk har været en del af danske hjem i generationer. De fleste har på et tidspunkt set den lille sølvglinsende skabning pile hen over badeværelsesgulvet, når lyset bliver tændt midt om natten. For mange er synet næsten blevet en del af hverdagen, og i modsætning til mange andre skadedyr skaber sølvfisk sjældent panik.

Alligevel er de langt mere interessante, end deres beskedne størrelse antyder.

Sølvfisk er blandt verdens ældste insektgrupper. De har eksisteret i millioner af år og har overlevet enorme klimaforandringer ved at være usædvanligt gode til at tilpasse sig deres omgivelser. I dag lever de tæt på mennesker, hvor de især trives i varme og fugtige rum.

For de fleste er en enkelt sølvfisk ikke et problem. Men når antallet begynder at stige, eller de pludselig dukker op i flere rum, kan de være et tegn på, at noget i boligen bør undersøges nærmere.

Fakta	Information
Dansk navn	Sølvfisk
Latinsk navn	Lepisma saccharinum
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 8-12 mm (uden haletråde)
Levetid (voksen)	Op til 2-4 år under gode forhold
Aktiv	Primært nataktiv
Levesteder	Badeværelser, bryggerser, kældre, køkkener og andre varme, fugtige rum
Føde	Stivelse, papir, lim, tapetklister, hudskæl, hår, støv, skimmel og små madrester
Formering	Hunnen lægger æg i revner og sprækker, hvor nymferne udvikler sig over flere stadier
Typiske tegn	Sølvfisk på badeværelsesgulvet om aftenen eller natten, aktivitet omkring afløb og langs paneler
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan beskadige papir, tapet, bøger og andre materialer med stivelse eller lim ved større bestande
Risikovurdering	Lav
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til sølvfisk →

Derfor elsker sølvfisk badeværelser

Der er en god grund til, at sølvfisk næsten altid forbindes med badeværelset.

De trives bedst, hvor der er:

Høj luftfugtighed.
Varme.
Mørke gemmesteder.
Organisk materiale, de kan leve af.

Et badeværelse giver ofte alle fire ting.

Revner langs gulvlister, fuger omkring afløb og pladsen bag vaskemaskinen skaber små skjulesteder, hvor sølvfisk kan opholde sig i dagtimerne. Når mørket falder på, kommer de frem for at lede efter føde.

De er hurtigere, end de ser ud

Selvom sølvfisk virker rolige, når de står stille, kan de bevæge sig overraskende hurtigt.

Deres karakteristiske bevægelse – hvor kroppen nærmest bølger fra side til side – gør dem i stand til hurtigt at forsvinde ind under skabe, bag paneler eller ned i små revner.

Det er også derfor, mange kun ser dem i få sekunder, før de er væk igen.

Hvad lever sølvfisk af?

Sølvfisk er ikke kræsne.

De lever af mange forskellige organiske materialer, blandt andet:

Hudskæl.
Hår.
Støv.
Papir.
Lim.
Tapetklister.
Tekstilfibre.
Små madrester.

De behøver kun ganske lidt føde for at overleve, hvilket gør det muligt for dem at leve i selv meget rene boliger.

Er sølvfisk farlige?

Det korte svar er nej.

Sølvfisk:

Bider ikke.
Stikker ikke.
Spreder ikke sygdomme.
Er ikke giftige.
Angriber ikke mennesker eller kæledyr.

Derfor betragtes de af mange som et af de mest harmløse skadedyr.

Problemet er som regel ikke selve sølvfisken, men det den kan fortælle om boligen.

Et lille insekt kan afsløre større problemer

Hvor rotter kan afsløre utætte kloakker, kan sølvfisk afsløre noget helt andet.

En stor bestand af sølvfisk kan nemlig være et tegn på:

Vedvarende høj luftfugtighed.
Dårlig ventilation.
Kondensproblemer.
Skjulte fugtskader.
Vandlækager.

Det betyder ikke, at alle boliger med sølvfisk har fugtproblemer. Men hvis antallet pludselig stiger markant, kan det være værd at undersøge indeklimaet nærmere.

Sølvfisk eller skægkræ?

Det spørgsmål bliver stillet oftere end næsten noget andet inden for skadedyr.

Ved første øjekast ligner de to arter hinanden, men de lever faktisk ret forskellige liv.

Sølvfisk:

Er mindre.
Har en mere sølvblank overflade.
Foretrækker fugtige rum.
Kan sjældent klatre på glatte vægge.

Skægkræ:

Bliver større.
Er mere grålige.
Lever i hele boligen.
Kan klatre på mange overflader.
Formerer sig ofte hurtigere.

Det er netop derfor, mange bliver overraskede, når de opdager, at “sølvfiskene” i stuen eller soveværelset faktisk er skægkræ.

Kan man forebygge sølvfisk?

Sølvfisk forsvinder sjældent fra den ene dag til den anden, men man kan gøre boligen mindre attraktiv for dem.

Det handler især om at reducere den fugt, de er afhængige af.

Det kan blandt andet ske ved at:

Lufte ud dagligt.
Sørge for god ventilation.
Reparere utætte rør.
Tørre vand op efter bad.
Begrænse støv og organisk materiale.
Holde afløb og gulvafløb rene.

Et tørrere indeklima vil ofte gøre det vanskeligere for sølvfisk at trives.

En gammel bekendt i danske hjem

Sølvfisk har sandsynligvis levet i danske boliger, siden mennesker begyndte at bygge opvarmede huse. De er diskrete, fredelige og som regel ganske harmløse, men de minder os samtidig om, hvor vigtigt et godt indeklima er.

For de fleste vil en enkelt sølvfisk aldrig udvikle sig til et egentligt problem. Men bliver de mange, eller dukker de pludselig op nye steder i boligen, kan det være værd at se nærmere på de forhold, der gør hjemmet attraktivt for dem.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om sølvfisk går vi i dybden med deres livscyklus, levevis, forskellen på sølvfisk og skægkræ samt de metoder, der kan anvendes til at forebygge og begrænse bestanden i boligen.

Væggelus

De fleste forbinder væggelus med billige hoteller eller fjerne storbyer. Derfor kommer det ofte som en overraskelse, når de dukker op i helt almindelige danske boliger. Sandheden er, at væggelus ikke skelner mellem rene og beskidte hjem. De leder ikke efter madrester eller affald – de leder efter mennesker.

I takt med at vi rejser mere, handler internationalt og flytter flere brugte møbler mellem hjem, er væggelus blevet langt mere almindelige end tidligere. De er samtidig eksperter i at gemme sig, og et angreb kan være godt i gang, længe før de første tegn bliver opdaget.

For mange starter mistanken med små røde mærker på huden en morgen. Måske skyldes de myg. Måske er det bare tør hud. Men når mærkerne vender tilbage nat efter nat, begynder tankerne hurtigt at kredse om ét spørgsmål: Kan det være væggelus?

Fakta	Information
Dansk navn	Væggelus
Latinsk navn	Cimex lectularius
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 4-7 mm som voksen
Levetid (voksen)	Typisk 6-12 måneder (kan leve længere under gunstige forhold)
Aktiv	Primært nataktiv
Levesteder	Soveværelser, madrasser, sengerammer, sengegavle, møbler, hoteller, lejligheder og andre steder, hvor mennesker opholder sig
Føde	Blod fra mennesker og i sjældnere tilfælde andre varmblodede dyr
Formering	Hunnen lægger typisk 1-5 æg om dagen og op til flere hundrede æg i løbet af sin levetid
Typiske tegn	Bid på huden, små blodpletter på sengetøj, sorte ekskrementer, tomme hudskifter og levende væggelus i sprækker omkring sengen
Kan sprede sygdomme?	Der er ingen dokumentation for, at væggelus overfører sygdomme til mennesker under normale forhold
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan skabe betydelige gener og sprede sig mellem rum og boliger
Risikovurdering	Høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til væggelus →

En blind passager med mennesker som eneste fødekilde

Væggelus er usædvanlige blandt skadedyr.

Hvor rotter leder efter fødevarer, og myrer jagter sukker, lever væggelus udelukkende af blod. De foretrækker menneskeblod, men kan også stikke andre varmblodede dyr, hvis muligheden byder sig.

Det betyder samtidig, at de næsten altid opholder sig tæt på deres fødekilde.

Typiske gemmesteder er:

Madrasser.
Sengerammer.
Sengegavle.
Sprækker i møbler.
Bag paneler.
Bag billeder.
Under tapet.
I revner omkring sengen.

Om dagen gemmer de sig. Om natten kommer de frem.

Derfor opdager mange dem for sent

Væggelus er små, flade og overraskende gode til at skjule sig.

En voksen væggelus er kun få millimeter lang og kan presse sig ind i sprækker, hvor et kreditkort næsten ikke kan komme ind.

Det betyder, at et mindre angreb kan udvikle sig i ugevis uden at blive opdaget.

De fleste ser faktisk aldrig selve væggelusen til at begynde med.

I stedet opdager de:

Bid på huden.
Små blodpletter på lagnet.
Sorte prikker fra ekskrementer.
Tomme hudskifter.
En sødlig lugt ved større angreb.

Det er ofte kombinationen af flere tegn, der afslører problemet.

Bidene fortæller ikke hele historien

Et af de mest kendte tegn på væggelus er deres bid.

Alligevel kan bidene ikke stå alene.

Nogle mennesker reagerer kraftigt med hævelse og kløe, mens andre næsten ikke reagerer overhovedet.

To personer kan derfor sove i den samme seng, uden at begge opdager problemet.

Det gør væggelus særligt vanskelige at identificere alene ud fra huden.

De følger med os rundt i verden

Væggelus kan hverken flyve eller springe.

Alligevel har de spredt sig til næsten hele verden.

Forklaringen er enkel.

De rejser med os.

Typiske transportveje er:

Kufferter.
Rygsække.
Brugte møbler.
Senge.
Sofaer.
Flyttekasser.
Tøj og tekstiler.

Derfor forbindes væggelus ofte med rejser, hoteller og genbrugsfund, selvom de kan opstå alle steder.

Er væggelus farlige?

Selvom væggelus er ubehagelige at have i hjemmet, betragtes de ikke som et alvorligt sundhedsskadedyr.

Der findes i dag ingen sikre beviser for, at de overfører sygdomme mellem mennesker under normale forhold.

Problemerne handler i stedet om:

Kløe.
Søvnforstyrrelser.
Stress.
Bekymringer.
Psykisk ubehag.

Mange beskriver oplevelsen som mentalt belastende, fordi tanken om insekter i sengen påvirker følelsen af tryghed i hjemmet.

Tålmodige overlevere

En af grundene til, at væggelus kan være vanskelige at slippe af med, er deres imponerende overlevelsesevne.

De kan overleve i lang tid uden føde og gemmer sig effektivt i selv de mindste sprækker.

Samtidig lægger hunnen løbende æg, som klækkes over tid.

Det betyder, at et angreb sjældent forsvinder af sig selv.

Kan man forebygge væggelus?

Der findes ingen garanti mod væggelus, men man kan mindske risikoen.

Især efter rejser kan det være en god idé at:

Kontrollere kufferten.
Vaske tøj ved passende temperatur.
Undersøge brugte møbler grundigt.
Se efter tegn omkring hotellets seng.
Undgå at placere bagage direkte på sengen.

Små vaner kan være med til at reducere risikoen for, at væggelus flytter med hjem.

Et skadedyr, der påvirker mere end huden

Væggelus er et godt eksempel på, at et skadedyr ikke nødvendigvis behøver at ødelægge bygninger eller sprede sygdomme for at blive oplevet som et alvorligt problem. For mange er det usikkerheden, de søvnløse nætter og frygten for, at angrebet spreder sig, der fylder mest.

Netop derfor er hurtig identifikation vigtig. Jo tidligere man opdager de første tegn, desto lettere er det som regel at begrænse problemet.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om væggelus finder du en dybdegående gennemgang af deres livscyklus, skjulesteder, tegn på angreb, forskellen på væggelus og andre bidende insekter samt de metoder, der anvendes til overvågning, forebyggelse og bekæmpelse.

Borebiller

Et lille rundt hul i en gammel loftsbjælke. En fin bunke lyst træstøv under et møbel. Små spor, som de fleste måske ville overse, men som for andre får alarmklokkerne til at ringe. For kan det være borebiller?

Borebiller er blandt de mest omtalte træskadedyr i Danmark, og de har i generationer været en uvelkommen gæst i alt fra bindingsværkshuse og sommerhuse til kirker, lader og almindelige parcelhuse. Det særlige ved borebiller er, at de sjældent opdages, mens skaden opstår. Tværtimod kan de leve skjult inde i træet i flere år, før de første synlige tegn viser sig.

Det betyder også, at mange først bliver opmærksomme på problemet, når de finder de karakteristiske små flyvehuller eller det fine boremel under en bjælke.

Fakta	Information
Dansk navn	Borebiller
Latinsk navn	Anobium punctatum (almindelig borebille)
Type	Bille (insekt)
Størrelse	Ca. 3-5 mm som voksen
Levetid (voksen)	2-4 uger (larvestadiet varer typisk 2-5 år)
Aktiv	Primært forår og sommer, når de voksne biller forlader træet
Levesteder	Træværk i boliger, sommerhuse, loftsbjælker, møbler, gulve, udhuse og andre trækonstruktioner
Føde	Larverne lever af træ, særligt ældre og fugtpåvirket nåle- og løvtræ
Formering	Hunnen lægger æg i revner og gamle flyvehuller i træ, hvor larverne udvikler sig over flere år
Typiske tegn	Små runde flyvehuller, fint lyst boremel og svækket træværk
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Ja – aktive angreb kan over tid svække træværk, møbler og bygningskonstruktioner
Risikovurdering	Middel til høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til borebiller →

Den største skade sker skjult

Når de fleste tænker på borebiller, forestiller de sig de små voksne biller, der kravler rundt på træværket.

Men de voksne biller er faktisk kun en meget lille del af historien.

Det er larverne, der står for næsten hele skaden.

Efter at æggene er lagt i revner eller sprækker i træet, klækker larverne og begynder langsomt at gnave sig gennem træets indre. Her lever de skjult i flere år, hvor de danner et netværk af små gange.

Først når larven er fuldt udviklet, gnaver den sig ud gennem overfladen som en voksen bille. Det er på dette tidspunkt, de små runde huller bliver synlige.

De huller, vi ser, er altså ikke begyndelsen på problemet – de er ofte afslutningen på en udvikling, der kan have stået på i flere år.

Ikke alt træ er lige interessant

Borebiller angriber ikke tilfældigt.

De foretrækker især træ, hvor forholdene er gunstige for larvernes udvikling.

Det gælder blandt andet:

Ældre træværk.
Fugtigt træ.
Uopvarmede bygninger.
Sommerhuse.
Loftrum.
Udhuse.
Møbler af massivt træ.

Et sundt og tørt stykke træ er generelt mindre attraktivt end træ med et højere fugtindhold.

Derfor spiller bygningens indeklima ofte en større rolle, end mange tror.

Små huller med stor betydning

Et enkelt flyvehul betyder ikke nødvendigvis, at der er et aktivt angreb.

Det er en vigtig pointe.

Mange bygninger har spor efter borebiller, som stammer fra tidligere generationer. Hullerne kan være flere årtier gamle, uden at der længere er levende biller i træet.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

Gamle angreb.
Aktive angreb.

Et af de tydeligste tegn på aktivitet er friskt, lyst boremel under træværket i forbindelse med billernes udflyvning.

Kan borebiller ødelægge et hus?

Det spørgsmål stiller mange boligejere sig, når de opdager de første spor.

I de fleste tilfælde er svaret nej.

Mindre angreb i møbler eller enkelte brædder har sjældent betydning for bygningens styrke.

Til gengæld kan omfattende og langvarige angreb over mange år svække bærende trækonstruktioner, hvis de ikke bliver opdaget.

Risikoen afhænger blandt andet af:

Om angrebet stadig er aktivt.
Hvor længe det har stået på.
Hvilke dele af bygningen der er ramt.
Træets kvalitet og fugtindhold.

Det er derfor ikke selve borebillen, men varigheden og omfanget af angrebet, der afgør, hvor alvorligt problemet bliver.

Naturens egen genbrugsarbejder

I skoven spiller borebiller faktisk en vigtig rolle.

Her hjælper de med at nedbryde dødt træ og omsætte næringsstoffer tilbage til naturen. De er en del af et naturligt kredsløb, hvor gamle træer gradvist bliver til levesteder for andre dyr, svampe og mikroorganismer.

Problemet opstår først, når det samme instinkt rettes mod menneskers bygninger og trækonstruktioner.

Det er endnu et eksempel på, at et dyr først bliver et skadedyr, når det befinder sig det forkerte sted.

Kan man forebygge borebiller?

Selvom man aldrig kan fjerne risikoen helt, kan meget gøres for at gøre træværket mindre attraktivt.

Blandt andet ved at:

Holde træ tørt.
Sørge for god ventilation.
Begrænse fugt i loftsrum og krybekældre.
Vedligeholde tag og facade.
Reagere på tegn på fugtskader.
Kontrollere ældre træværk med jævne mellemrum.

Et godt vedligeholdt hus er som regel langt mindre udsat end en bygning med vedvarende fugtproblemer.

Et af Danmarks mest kendte træskadedyr

Borebiller har været en del af dansk bygningshistorie i århundreder, og de dukker stadig op i både gamle og nyere bygninger. Selvom de små biller sjældent ses, efterlader de tydelige spor, som mange boligejere hurtigt lærer at genkende.

Heldigvis er små huller i træ ikke ensbetydende med alvorlige skader. Det vigtigste er at afgøre, om angrebet er aktivt, og om træets tilstand giver billerne mulighed for at fortsætte deres udvikling.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om borebiller går vi i dybden med de forskellige arter, deres livscyklus, hvordan du genkender aktive angreb, forskellen på borebiller og husbuk samt de metoder, der anvendes til forebyggelse, overvågning og bekæmpelse af træskadedyr.

Husmår

For mange begynder mistanken en sen aften. Der høres tunge skridt hen over loftet, efterfulgt af kradselyde, bump og pludselige løbeture, der virker alt for kraftige til at komme fra en mus. Næste morgen er der stille igen, og det kan være svært at tro på, hvad man egentlig hørte.

I mange tilfælde er forklaringen en husmår.

Husmåren er et af de største pattedyr, der regelmæssigt søger ind i danske bygninger. Den er nysgerrig, intelligent og en dygtig klatrer, som uden problemer kan bevæge sig op ad træer, hegn, mure og tage. Når først den har fundet en rolig plads på loftet, kan den blive en særdeles uvelkommen beboer.

Selvom husmåren ikke er lige så udbredt som rotter eller mus, fylder den ofte mere i hverdagen. Den larmer mere, bevæger sig over større områder og efterlader tydelige spor, som mange boligejere hurtigt lægger mærke til.

Fakta	Information
Dansk navn	Husmår
Latinsk navn	Martes foina
Type	Mårdyr (pattedyr)
Størrelse	Ca. 40-55 cm (plus hale på 20-30 cm)
Vægt	Typisk 1-2,5 kg
Levetid (voksen)	Typisk 3-5 år i naturen (kan blive ældre)
Aktiv	Primært nataktiv
Levesteder	Lofter, tagrum, udhuse, lader, garager og andre rolige bygninger samt skovområder og bynære miljøer
Føde	Mus, rotter, fugle, æg, insekter, frugt, bær og mindre pattedyr
Formering	Ét kuld om året med typisk 2-5 unger
Typiske tegn	Kraftige løbe- og kradselyde på loftet, ekskrementer, lugtgener, sammenpresset isolering og rester af byttedyr
Kan sprede sygdomme?	Ja – ekskrementer og urin kan indeholde bakterier og parasitter
Kan skade bygninger?	Ja – kan ødelægge isolering, forurene loftsrum og beskadige ventilations- og tagkonstruktioner
Risikovurdering	Middel til høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til husmår →

Et rovdyr med byen som levested

Husmåren er oprindeligt et skovlevende rovdyr, men gennem de seneste årtier har den tilpasset sig livet tæt på mennesker.

I dag findes den både i:

Parcelhuskvarterer.
Landsbyer.
Sommerhusområder.
Landbrug.
Mindre byer.

Her udnytter den de muligheder, vores bygninger giver. Et loft er varmt, tørt og beskyttet mod både vejret og større rovdyr – og derfor et oplagt sted at hvile eller opfostre unger.

Derfor vælger husmåren loftet

Loftet giver næsten alt det, en husmår har brug for.

Her finder den:

Mørke og ro.
God isolation.
Beskyttelse mod regn og frost.
Mulighed for at bygge rede.
Let adgang gennem tagkonstruktionen.

Den er samtidig mest aktiv om natten, hvor mennesker sover. Det er derfor, mange først bliver opmærksomme på den, når huset bliver stille.

Mere støj, end de fleste forventer

En husmår vejer typisk mellem én og to kilo. Det lyder måske ikke af meget, men når den løber hen over loftsbjælkerne midt om natten, kan det føles, som om et langt større dyr er på besøg.

Mange beskriver lydene som:

Hårde tramp.
Hurtige løbeture.
Kradsen i isoleringen.
Små bump.
Genstande, der flyttes rundt.

Netop fordi husmåren er større end mus og rotter, bliver dens aktivitet ofte meget tydelig.

En altædende jæger

Husmåren er et rovdyr, men den er ikke kræsen.

Dens kost varierer gennem året og kan blandt andet bestå af:

Mus.
Rotter.
Fugle.
Fugleæg.
Insekter.
Frøer.
Frugt.
Bær.

Den kan derfor faktisk være med til at holde bestanden af mindre gnavere nede i naturen.

Problemet opstår først, når den vælger at bo i vores bygninger.

Hvilke skader kan en husmår lave?

Husmåren gnaver ikke i bygninger på samme måde som rotter, men den kan alligevel forårsage betydelige skader.

Eksempelvis kan den:

Ødelægge isolering.
Trække redemateriale rundt.
Efterlade urin og ekskrementer.
Skabe kraftige lugtgener.
Beskadige ventilationsmaterialer.
Forurene loftsrum.

Derudover kan de natlige lyde være så omfattende, at mange oplever søvnproblemer, så længe husmåren opholder sig på loftet.

Kan man se, om der er en husmår?

Selvom husmåren sjældent viser sig i dagslys, efterlader den ofte tydelige spor.

Hold blandt andet øje med:

Ekskrementer på loftet.
Kraftige lugte.
Sammentrykt isolering.
Dyrestier gennem isoleringen.
Fjer eller rester af byttedyr.
Kradselyde efter mørkets frembrud.

I nogle tilfælde kan man også finde fodspor i støv eller sne omkring bygningen.

Husmår eller rotter?

Mange er i tvivl om, hvilket dyr de har hørt.

Der er dog ofte en mærkbar forskel.

Rotter:

Bevæger sig lettere.
Kradser og gnaver.
Holder sig ofte skjult i konstruktionen.

Husmår:

Træder tungere.
Løber hurtigt hen over loftet.
Flytter sig over større afstande.
Skaber ofte mere markante bump.

Lydene fra en husmår beskrives derfor ofte som mere “kraftige” end dem fra gnavere.

Et fascinerende dyr – det forkerte sted

I naturen er husmåren et spændende rovdyr med en vigtig funktion i økosystemet. Den regulerer bestanden af mindre dyr og er en naturlig del af den danske fauna.

Det er først, når den flytter ind på loftet, at den bliver et skadedyr.

Her bliver dens naturlige adfærd pludselig til et problem for dem, der bor i huset.

En nataktiv gæst, de færreste ønsker

Husmåren er både intelligent, nysgerrig og overraskende tilpasningsdygtig. Den er et godt eksempel på, hvordan vilde dyr kan lære at leve tæt på mennesker uden egentlig at være tamme.

Selvom den sjældent ses, afslører den sig ofte gennem sine lyde og de spor, den efterlader. Derfor er kendskab til dens adfærd ofte det første skridt mod at forstå, hvad der foregår på loftet, når mørket falder på.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om husmår går vi i dybden med artens levevis, yngleadfærd, spor, forskellen på husmår og andre dyr på loftet samt de metoder, der anvendes til forebyggelse og håndtering af husmår i danske bygninger.

Kakerlakker

Der er få skadedyr, der skaber så stærke reaktioner som kakerlakker. For mange er synet af én enkelt kakerlak nok til at skabe bekymring, og det er ikke uden grund. Kakerlakker har i århundreder været forbundet med dårlig hygiejne, sygdom og omfattende angreb, og deres ry har gjort dem til et af verdens mest frygtede skadedyr.

Virkeligheden er dog mere nuanceret.

At finde en kakerlak betyder ikke nødvendigvis, at en bygning er beskidt eller dårligt vedligeholdt. Kakerlakker søger først og fremmest efter varme, fugt og adgang til føde – og de kan etablere sig både i private boliger, restauranter, hoteller, kontorbygninger og industriejendomme.

Det, der gør dem særligt udfordrende, er deres evne til at leve skjult. Mange opdager først problemet, når bestanden allerede er vokset, og derfor bliver hurtig identifikation ofte afgørende.

Fakta	Information
Dansk navn	Kakerlakker
Latinsk navn	Blattella germanica (tysk kakerlak) er den mest almindelige indendørs art i Danmark
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 10-16 mm (afhængigt af art)
Levetid (voksen)	Typisk 4-12 måneder afhængigt af art og temperatur
Aktiv	Primært nataktiv
Levesteder	Køkkener, badeværelser, restauranter, hoteller, fødevarevirksomheder, kældre, teknikrum og andre varme, fugtige omgivelser
Føde	Madrester, brød, kornprodukter, fedt, affald, pap, lim og andet organisk materiale
Formering	Hunnen producerer ægkapsler (ootheca), som kan indeholde op til 30-40 æg afhængigt af arten
Typiske tegn	Levende kakerlakker, ekskrementer, tomme hudskifter, ægkapsler og en karakteristisk muggen lugt ved større angreb
Kan sprede sygdomme?	Ja – de kan overføre bakterier og forurene fødevarer og overflader
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan skabe betydelige hygiejneproblemer og forurene fødevarer
Risikovurdering	Høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til kakerlakker →

Bygget til at overleve

Kakerlakker er blandt jordens ældste insektgrupper. De har eksisteret længe før mennesket og har overlevet enorme klimaforandringer gennem millioner af år.

Noget af deres succes skyldes deres imponerende tilpasningsevne.

De kan:

Gemme sig i meget små sprækker.
Leve med begrænset adgang til føde.
Formere sig hurtigt under de rette forhold.
Være aktive næsten udelukkende om natten.

Den kombination gør dem særligt vanskelige at opdage i begyndelsen af et angreb.

Hvor gemmer kakerlakker sig?

Kakerlakker foretrækker steder, hvor de kan opholde sig uforstyrret tæt på både varme og føde.

De ses ofte omkring:

Køkkener.
Bryggerser.
Badeværelser.
Kælderrum.
Restaurationskøkkener.
Teknikrum.
Bag hårde hvidevarer.
Under skabe.
I rørgennemføringer.
Bag paneler.

Om dagen holder de sig skjult. Når lyset slukkes, kommer de frem for at lede efter føde og vand.

Én kakerlak er ikke altid alene

Det er en af de vigtigste ting at vide om kakerlakker.

Ser man én enkelt kakerlak midt på dagen, kan det være et tegn på, at bestanden allerede er blevet så stor, at ikke alle kan gemme sig.

Det er ikke en regel, men det er en af grundene til, at observationer af kakerlakker bliver taget alvorligt.

Typiske tegn på aktivitet kan være:

Levende kakerlakker.
Små mørke ekskrementer.
Tomme hudskifter.
Ægkapsler.
En karakteristisk muggen eller sødlig lugt ved større angreb.

Hvad lever kakerlakker af?

Kakerlakker er blandt naturens mest effektive altædere.

De lever af næsten alt organisk materiale.

Blandt andet:

Madrester.
Brød.
Kornprodukter.
Frugt.
Kød.
Dyrefoder.
Pap.
Lim.
Fedt.
Organisk affald.

Den brede kost gør dem i stand til at overleve mange forskellige steder.

Er kakerlakker farlige?

Kakerlakker bider normalt ikke mennesker, men de kan udgøre et hygiejnisk problem.

Fordi de bevæger sig mellem afløb, affald og fødevarer, kan de under bestemte forhold bidrage til spredning af bakterier og andre mikroorganismer.

I fødevarevirksomheder bliver de derfor betragtet som et særligt alvorligt skadedyr.

For private handler problemet ofte lige så meget om ubehaget ved at have dem i hjemmet som om den konkrete sundhedsrisiko.

Hvordan kommer de ind?

Kakerlakker kan dukke op på mange måder.

De kan blandt andet følge med:

Rejsebagage.
Emballage.
Fødevareleverancer.
Flyttekasser.
Brugte møbler.
Transportkasser.

I større ejendomme kan de også bevæge sig mellem lejligheder gennem rørføringer, installationsskakte og andre skjulte forbindelser.

Kan man forebygge kakerlakker?

God rengøring er vigtig, men det er kun én del af forebyggelsen.

Det kan også være en fordel at:

Opbevare fødevarer i tætte beholdere.
Fjerne madrester hurtigt.
Begrænse fugt.
Holde afløb rene.
Tætne større revner og sprækker.
Kontrollere varer, der kommer udefra.

Jo færre ressourcer kakerlakker har adgang til, desto vanskeligere bliver det for dem at etablere sig.

Et skadedyr med et særligt ry

Kakerlakker er blevet symbol på skadedyr verden over, og det er let at forstå hvorfor. De er diskrete, robuste og bemærkelsesværdigt gode til at overleve.

Samtidig er det vigtigt at huske, at deres tilstedeværelse ikke nødvendigvis siger noget om renligheden i en bygning. De kan opstå mange steder og følger ofte med mennesker og varer på tværs af landegrænser.

Netop derfor er viden om deres adfærd og de første tegn på aktivitet den bedste forudsætning for at opdage et problem i tide.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om kakerlakker gennemgår vi de arter, der forekommer i Danmark, deres livscyklus, skjulesteder, formering, tegn på angreb og de metoder, der anvendes til overvågning, forebyggelse og bekæmpelse.

Hvepse

Der er få lyde, der kan få en sommerfrokost til at gå i stå hurtigere end den karakteristiske summen fra en hveps. Ét øjeblik sidder den på kanten af sodavandsdåsen, det næste kredser den omkring grillmaden eller de modne blommer i haven. For mange er hvepse uløseligt forbundet med sommeren – og med en vis portion respekt.

Selvom de ofte bliver opfattet som et skadedyr, er hvepse langt mere end blot irriterende gæster ved havebordet. De er dygtige jægere, spiller en vigtig rolle i naturens økosystem og hjælper med at holde bestanden af mange andre insekter nede.

Problemerne opstår først, når de bygger bo tæt på mennesker eller opleves som en risiko i hverdagen.

Fakta	Information
Dansk navn	Hvepse
Latinsk navn	Vespula vulgaris (almindelig hveps) og Vespula germanica (tysk hveps) er de mest almindelige arter i Danmark
Type	Insekt
Størrelse	Arbejdere: ca. 10-15 mm · Dronning: op til 20 mm
Levetid (voksen)	Arbejdere lever typisk 2-4 uger. Dronningen kan leve op til 1 år
Aktiv	Primært fra april til oktober med højsæson i juli og august
Levesteder	Lofter, hulmure, skure, hække, jordboer, træer, tagudhæng og andre beskyttede steder
Føde	Insekter, larver, nektar, frugt, sukkerholdige fødevarer og søde drikke
Formering	Én dronning starter kolonien om foråret. Et hvepsebo kan vokse til flere tusinde individer i løbet af en sæson
Typiske tegn	Mange hvepse omkring samme område, synligt hvepsebo, summende aktivitet ved tag, mur eller jord samt øget aktivitet sidst på sommeren
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej, men hvepseboer kan give gener og udgøre en sikkerhedsrisiko tæt på boliger og opholdsarealer
Risikovurdering	Middel til høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til hvepse →

Fra én dronning til flere tusinde hvepse

Et hvepsebo begynder overraskende beskedent.

Hvert forår vågner en befrugtet hvepsedronning efter vinterdvalen og begynder alene at bygge et nyt bo. De første uger står hun selv for alt arbejdet – hun bygger de første celler, lægger æg og passer larverne.

Først når de første arbejderhvepse klækker, overtager de opgaverne.

Resten af sommeren vokser kolonien hurtigt, og sidst på sæsonen kan et bo rumme flere tusinde hvepse.

Det hele starter altså med én enkelt dronning.

Hvor bygger hvepse bo?

Hvepse er gode til at udnytte beskyttede steder.

De bygger ofte bo:

På lofter.
I skure.
Under tagudhæng.
I hække.
I hulmure.
Under terrasser.
I gamle musehuller.
I redskabsskure.

Boet fremstilles af træfibre, som hvepsene tygger sammen med spyt til et papirlignende materiale.

Det er derfor, et hvepsebo har sit karakteristiske grå udseende.

Derfor bliver hvepsene mere nærgående sidst på sommeren

Mange oplever, at hvepse virker langt mere aggressive i august end i juni.

Der er en naturlig forklaring.

Tidligt på sommeren bruger arbejderhvepsene det meste af tiden på at skaffe protein til larverne. De jager blandt andet fluer, larver og andre små insekter.

Senere på sommeren ændrer kolonien sig.

Når larverne bliver færre, søger de voksne hvepse i stedet efter sukkerholdig føde.

Derfor bliver de pludselig tiltrukket af:

Sodavand.
Is.
Kager.
Moden frugt.
Saft.
Grillmad.
Affald.

Det er også derfor, sensommeren er den tid på året, hvor de fleste oplever hvepse som generende.

Stikker alle hvepse?

Nej.

Det er kun hunnerne – herunder arbejderhvepsene og dronningen – der har en brod.

Hannerne kan ikke stikke.

En hveps bruger typisk sin brod, når den føler sig truet, eller hvis den forsvarer boet.

I modsætning til honningbier mister hvepse ikke brodden, når de stikker. De kan derfor stikke flere gange.

Er hvepse farlige?

For de fleste mennesker er et hvepsestik smertefuldt, men ufarligt.

Der kan dog opstå alvorlige situationer, hvis:

Personen er allergisk over for hvepsegift.
Man bliver stukket mange gange.
Stikket sidder i mund eller hals.

I disse tilfælde kan der være behov for hurtig lægehjælp.

For langt de fleste begrænser et stik sig dog til lokal hævelse, rødme og ømhed.

Hvepse er naturens skadedyrsbekæmpere

Det kan virke paradoksalt, men hvepse er faktisk blandt naturens mest effektive jægere.

En enkelt koloni kan i løbet af en sommer fange tusindvis af:

Fluer.
Myg.
Larver.
Bladlus.
Andre små insekter.

På den måde hjælper de med at regulere bestanden af mange arter, som ellers kunne blive langt mere talrige.

Det er en af grundene til, at biologer ofte beskriver hvepse som nyttedyr – indtil de bygger bo det forkerte sted.

Kan man forebygge problemer med hvepse?

Man kan ikke forhindre hvepse i at flyve gennem haven, men man kan mindske risikoen for, at de bliver hængende.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Holde affaldsbeholdere lukkede.
Fjerne nedfaldsfrugt.
Dække søde drikkevarer udendørs.
Holde øje med begyndende boer i foråret.
Undgå at blokere et aktivt hvepsebo.

Tidlig opmærksomhed kan ofte gøre en stor forskel, da små boer er langt lettere at håndtere end fuldt udviklede kolonier.

Et vigtigt insekt med en udfordrende nabo

Hvepse er en vigtig del af den danske natur, og uden dem ville mange andre insekter hurtigt blive langt mere talrige. Samtidig er de et af de skadedyr, der oftest skaber konflikter mellem mennesker og natur – særligt når de bygger bo tæt på boliger, terrasser eller legeområder.

Det er derfor ikke hvepsen i sig selv, der er problemet, men placeringen af boet og risikoen for stik.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om hvepse kan du læse om de forskellige hvepsearter i Danmark, hvordan et hvepsebo udvikler sig gennem sæsonen, hvorfor hvepse ændrer adfærd sidst på sommeren, og hvilke metoder der anvendes til forebyggelse og håndtering af hvepseboer.

Møl

De fleste lægger først mærke til møl, når de ser en lille sommerfugl flyve gennem stuen eller køkkenet. Måske virker det ikke umiddelbart som noget særligt. Men når den samme lille natsværmer dukker op igen og igen, begynder mange at stille sig selv det samme spørgsmål: Kommer den udefra – eller har den slået sig ned indenfor?

Møl er blandt de mest oversete skadedyr i Danmark. Ikke fordi de er sjældne, men fordi de voksne møl sjældent er dem, der gør størst skade. Tværtimod er det ofte larverne, der lever skjult i tøj, tekstiler eller tørvarer, mens de langsomt æder sig gennem deres fødekilder.

Det betyder også, at et mølangreb kan være godt i gang, længe før de første voksne møl viser sig.

Ikke alle møl er skadedyr

Der findes hundredvis af forskellige mølarter i Danmark, og langt de fleste lever hele deres liv ude i naturen uden nogensinde at komme i nærheden af vores hjem.

Kun ganske få arter har specialiseret sig i at leve tæt på mennesker.

Overordnet opdeles de oftest i to grupper:

Møl, der angriber tekstiler.
Møl, der angriber fødevarer.

Selvom de ligner hinanden, lever de meget forskellige liv og kræver forskellige former for forebyggelse.

Når garderoben bliver et spisekammer

Klædemøl er blandt de mest kendte møl.

De voksne møl gør ingen skade på tøjet.

Det gør derimod larverne.

De lever af materialer med animalske fibre, blandt andet:

Uld.
Pels.
Fjer.
Silke.
Hår.

Derfor opdager mange først problemet, når de finder små huller i en uldsweater, et tæppe eller et gammelt arvestykke, der har ligget ubrugt i længere tid.

Møl i køkkenet

En anden gruppe møl foretrækker noget helt andet.

Fødevaremøl lever i stedet af tørvarer og kan findes i:

Mel.
Havregryn.
Ris.
Pasta.
Mysli.
Nødder.
Frø.
Dyrefoder.

Her lægger de æg direkte i eller tæt ved fødevarerne, hvorefter larverne udvikler sig.

Mange opdager dem først, når de ser fine spind eller små larver i emballagen.

De voksne møl er kun en lille del af historien

Når en møl flyver rundt i boligen, tænker mange naturligt, at det er selve møllen, der skaber problemet.

Men den voksne møl lever ofte kun ganske kort tid.

Dens vigtigste opgave er at parre sig og lægge æg.

Det er larverne, der:

Lever længst.
Finder føde.
Forårsager skader.
Udvikler sig til nye møl.

Det er derfor, bekæmpelse næsten altid handler om at finde kilden – ikke blot de voksne møl.

Hvorfor opdages møl så sent?

Møl er mestre i at leve ubemærket.

Larverne gemmer sig:

Dybt i tekstiler.
I folder på tøj.
Under tæpper.
Bag skabe.
Inde i fødevareemballage.
I mørke køkkenskabe.

De voksne møl viser sig ofte først, når en ny generation er klar til at sprede sig.

Det betyder, at problemet kan have udviklet sig gennem længere tid, før det bliver synligt.

Er møl farlige?

Møl udgør ingen direkte fare for mennesker.

De:

Bider ikke.
Stikker ikke.
Spreder ikke sygdomme.

Problemet er de skader, de kan forårsage.

Klædemøl kan ødelægge værdifulde tekstiler, mens fødevaremøl kan gøre tørvarer uegnede til brug.

Selvom skaderne sjældent er alvorlige for bygningen, kan de være både frustrerende og kostbare.

Kan man forebygge møl?

Mange mølangreb kan begrænses gennem gode opbevaringsvaner.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Opbevare tørvarer i tætsluttende beholdere.
Rengøre køkkenskabe jævnligt.
Vaske eller lufte uldtøj før opbevaring.
Opbevare sæsonbeklædning rent og tørt.
Kontrollere ældre tekstiler med jævne mellemrum.

Jo tidligere et angreb opdages, desto lettere er det som regel at begrænse.

Små sommerfugle med stor appetit

Møl er et godt eksempel på, at de største problemer ikke altid skyldes de dyr, vi ser. Den lille møl, der flyver gennem stuen om aftenen, er ofte blot det synlige tegn på en livscyklus, som allerede har været i gang i lang tid.

Ved at kende forskellen på tekstilmøl og fødevaremøl bliver det langt lettere at forstå, hvor problemet stammer fra – og hvilke materialer eller fødevarer der bør undersøges nærmere.

Vil du vide mere? I vores komplette guider om klædemøl og fødevaremøl kan du læse om deres livscyklus, de typiske tegn på angreb, hvordan larverne udvikler sig, og hvilke metoder der anvendes til forebyggelse og bekæmpelse.

Lopper

Det begynder ofte med en kløende ankel. Måske er det bare et myggestik, tænker man. Men dagen efter er der kommet flere små røde mærker, og kløen bliver ved. Samtidig virker hunden eller katten mere urolig end normalt og klør sig gentagne gange. For mange er det første tegn på, at lopper er flyttet ind.

Lopper har levet sammen med pattedyr og fugle i millioner af år. De er specialiserede parasitter, som lever af blod, og deres imponerende springevne gør dem til nogle af naturens mest effektive små “passagerer”. Selvom de er ganske små, kan de skabe stor irritation – både for kæledyr og mennesker.

Det er dog vigtigt at understrege, at lopper ikke opstår ud af ingenting. De kommer næsten altid med et dyr eller fra et miljø, hvor de allerede findes.

Små insekter med en imponerende springkraft

Lopper kan hverken flyve eller løbe særligt hurtigt.

I stedet har evolutionen givet dem noget helt andet.

De kan springe mange gange deres egen kropslængde og bevæge sig hurtigt fra ét dyr til et andet.

Deres flade krop gør dem samtidig svære at fange mellem fingrene eller i pelsen på et kæledyr.

Det er en af grundene til, at mange først opdager dem, når de allerede har formeret sig.

Ikke alle lopper lever på mennesker

En udbredt misforståelse er, at lopper lever på mennesker.

Det gør de som regel ikke.

De fleste lopper foretrækker dyr som:

Katte.
Hunde.
Kaniner.
Pindsvin.
Fugle.
Mus.

Mennesker bliver typisk kun stukket, når lopperne søger efter et måltid, eller hvis deres normale vært ikke er tilgængelig.

Derfor bliver hjemmet en del af problemet

Selvom de voksne lopper opholder sig på et dyr, foregår en stor del af deres liv et helt andet sted.

Æg, larver og pupper findes ofte i omgivelserne.

Eksempelvis:

Tæpper.
Gulvsprækker.
Hundekurve.
Sofaer.
Senge.
Møbler med tekstil.
Revner langs paneler.

Det betyder, at man godt kan fjerne lopper fra et kæledyr, uden at problemet nødvendigvis er løst.

Loppestik klør – men ser ikke ens ud

Loppestik kan variere meget fra person til person.

Nogle oplever kun let irritation, mens andre får kraftig kløe og hævelse.

Stikkene sidder ofte:

Omkring ankler.
På underben.
Bag knæene.
Omkring taljen.

De kommer ofte i små grupper eller rækker, fordi loppen stikker flere gange, mens den leder efter et godt sted at suge blod.

Hvordan kommer lopper ind i boligen?

I langt de fleste tilfælde følger de med et dyr.

Det kan være:

Husets hund eller kat.
Et kæledyr, der har været i kontakt med andre dyr.
En fuglerede tæt på boligen.
Et pindsvin under terrassen.
Gnavere på loftet.

Derfor er det ofte en god idé også at undersøge omgivelserne, hvis man oplever gentagne problemer.

Er lopper farlige?

For de fleste mennesker er lopper primært en irritation.

De kan give:

Kløe.
Rødme.
Små hævelser.
Hudirritation.

Hos kæledyr kan mange lopper føre til betydeligt ubehag, og nogle dyr udvikler allergiske reaktioner over for loppespyt.

Selvom lopper historisk har været forbundet med sygdomme, er risikoen under danske forhold meget begrænset.

Kan man forebygge lopper?

Den bedste forebyggelse starter ofte med kæledyrene.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Kontrollere hunde og katte regelmæssigt.
Vaske hundekurve og tæpper.
Støvsuge grundigt.
Reagere hurtigt på de første tegn.
Holde øje med dyr, der færdes meget udendørs.

Tidlig indsats gør det langt lettere at begrænse en bestand, før den når at sprede sig i hjemmet.

En naturlig parasit – det forkerte sted

Lopper er en del af naturen og spiller en rolle i mange økosystemer, hvor de lever sammen med vilde dyr. De bliver først et skadedyr, når de følger med ind i vores boliger og begynder at påvirke både mennesker og kæledyr.

Selvom de er små, kan de hurtigt blive en stor irritation, hvis de får mulighed for at formere sig.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om lopper kan du læse om loppens livscyklus, forskellen på katte-, hunde- og fuglelopper, hvordan du genkender loppestik, og hvilke metoder der anvendes til forebyggelse og bekæmpelse i hjem med og uden kæledyr.

Klannere

De fleste har aldrig hørt ordet klanner, før de står med problemet. Alligevel er klannere blandt de mest udbredte skadedyr i danske boliger, og mange bliver overraskede over, hvor stor skade de små biller kan forårsage – ikke mindst fordi det sjældent er de voksne biller, der er synderen.

Ofte begynder det med små huller i et uldtæppe, enkelte larver i vindueskarmen eller mærkelige tomme larveskind under en sofa. Det kan virke tilfældigt, men bag de små spor gemmer der sig ofte en livscyklus, som har været i gang længe.

Klannere er en familie af biller med mange forskellige arter. Nogle lever af døde dyr ude i naturen, mens andre har fundet perfekte levevilkår i vores hjem, hvor de kan ernære sig af tekstiler, støv, hår og andre organiske materialer.

Fakta	Information
Dansk navn	Klannere
Latinsk navn	Familien Dermestidae – bl.a. Dermestes lardarius (flæskeklanner) og Attagenus smirnovi (brun pelsklanner)
Type	Bille (insekt)
Størrelse	Ca. 3-10 mm afhængigt af art
Levetid (voksen)	Typisk 1-3 måneder (larvestadiet kan vare op til 1 år eller længere)
Aktiv	Primært aktiv fra forår til sensommer, men kan være aktiv året rundt indendørs
Levesteder	Boliger, lofter, lagerrum, museer, tekstilopbevaring, vindueskarme og områder med organisk materiale
Føde	Larverne lever af uld, pels, fjer, læder, dyrehår, døde insekter, tørret kød og andet organisk materiale
Formering	Hunnen lægger typisk 50-100 æg tæt på en egnet fødekilde
Typiske tegn	Små biller ved vinduer, hårede larver, tomme larveskind samt skader på tekstiler og naturmaterialer
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan beskadige tekstiler, samlinger, udstoppede dyr og andre materialer af animalsk oprindelse
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til klannere →

Naturens opryddere

I naturen gør klannere faktisk nytte.

De er blandt de insekter, der hjælper med at nedbryde døde dyr og organisk materiale. På den måde indgår de i naturens kredsløb og sørger for, at næringsstoffer bliver ført tilbage til jorden.

Problemet opstår først, når de samme egenskaber bringer dem indenfor.

Her kan de finde føde i materialer, som vi helst vil bevare.

Det er larverne, der gør arbejdet

Når man ser en voksen klanner kravle rundt i vindueskarmen, er det let at tro, at det er den, der har lavet skaderne.

Men ligesom hos mange andre biller er det larverne, der er de mest aktive.

De lever blandt andet af:

Uld.
Pels.
Fjer.
Læder.
Døde insekter.
Dyrehår.
Hudskæl.
Tørret organisk materiale.

Det er derfor, skaderne ofte opdages i skabe, under møbler eller i rum, hvor tekstiler har ligget urørt i længere tid.

Hvor kommer klannere fra?

Klannere kan komme ind på flere måder.

Nogle flyver ind gennem åbne vinduer, mens andre følger med:

Blomster.
Brænde.
Brugte møbler.
Tekstiler.
Flyttekasser.

De voksne biller søger ofte mod lys og ses derfor jævnligt ved vinduer, hvor mange tror, de blot er fløjet ind udefra.

I nogle tilfælde er det rigtigt.

I andre tilfælde er vindueskarmen et tegn på, at de allerede har udviklet sig inde i boligen.

Små spor kan afsløre dem

Klannere lever ofte skjult.

Derfor er det sjældent billerne selv, der afslører problemet.

Typiske tegn kan være:

Små hårede larver.
Tomme larveskind.
Små huller i tekstiler.
Voksne biller ved vinduer.
Skader på uld og naturmaterialer.

Jo tidligere disse tegn opdages, desto lettere er det som regel at begrænse problemet.

Ikke alle klannere angriber tekstiler

Der findes mange forskellige klannerarter.

Nogle foretrækker:

Tekstiler.
Pels.
Fjer.

Andre lever primært af:

Tørrede fødevarer.
Døde insekter.
Dyrekadaver.
Fuglereder.

Derfor varierer både levevis og de skader, de forårsager, fra art til art.

Er klannere farlige?

Klannere udgør normalt ingen direkte sundhedsrisiko.

De:

Bider ikke.
Stikker ikke.
Spreder ikke kendte sygdomme.

Problemet er i stedet de materielle skader.

Særligt ældre tekstiler, tæpper og genstande af naturmaterialer kan blive beskadiget, hvis larverne får lov til at udvikle sig uforstyrret.

Kan man forebygge klannere?

Meget handler om rengøring og opbevaring.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Støvsuge grundigt under møbler.
Opbevare tekstiler rent og tørt.
Kontrollere uldtøj med jævne mellemrum.
Fjerne døde insekter fra vindueskarme.
Holde øje med fuglereder tæt på bygningen.

Små rutiner kan gøre det vanskeligere for klannere at etablere sig.

Mere almindelige, end de fleste tror

Klannere lever i mange danske hjem uden nogensinde at blive opdaget. Først når larverne begynder at beskadige tekstiler eller de voksne biller samler sig ved vinduerne, bliver de synlige.

Selvom de sjældent får samme opmærksomhed som rotter eller væggelus, hører de til blandt de skadedyr, som mange boligejere før eller siden stifter bekendtskab med.

Vil du vide mere? I vores komplette guider om klannere kan du læse om de mest almindelige arter i Danmark – herunder pelsklanner, flæskeklanner og tæppebiller – samt deres livscyklus, typiske skader, tegn på aktivitet og de metoder, der anvendes til forebyggelse og bekæmpelse.

Dræbersnegle

Der er få skadedyr, der kan skabe så stor frustration blandt haveejere som dræbersnegle. Efter en lun sommeraften eller en nat med regn kan de pludselig dukke op i stort antal. Det, der dagen før var en frodig køkkenhave eller et blomsterbed, kan næste morgen være fyldt med hullede blade, afgnavede spirer og slimspor, der afslører nattens aktivitet.

Dræbersneglen har på få årtier udviklet sig til en af de mest omtalte arter i danske haver. Ikke fordi den udgør en fare for mennesker, men fordi den kan formere sig hurtigt og æde en imponerende mængde planter på ganske kort tid.

For mange haveejere er kampen mod dræbersnegle blevet en fast del af sommeren.

Fakta	Information
Dansk navn	Dræbersnegl
Latinsk navn	Arion vulgaris (iberisk skovsnegl)
Type	Bløddyr (snegl)
Størrelse	Ca. 7-15 cm som voksen
Levetid (voksen)	Op til 1 år
Aktiv	Primært aktiv om aftenen, natten og i fugtigt vejr
Levesteder	Haver, køkkenhaver, parker, blomsterbede, kompostbunker og fugtige naturområder
Føde	Blade, blomster, grøntsager, frugt, spirer, døde planter og organisk materiale
Formering	Hver snegl kan lægge op til 300-500 æg i løbet af en sæson
Typiske tegn	Slimspor, afgnavede blade, ødelagte grøntsager, synlige snegle og æg i jorden eller under skjulesteder
Kan sprede sygdomme?	Nej, ikke under normale forhold
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan forårsage omfattende skader på planter, afgrøder og prydhaver
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til dræbersnegle →

En invasiv art med stor tilpasningsevne

Dræbersneglen – også kendt som iberisk skovsnegl – stammer oprindeligt fra Sydeuropa. Siden den første gang blev registreret i Danmark, har den spredt sig til store dele af landet og trives i dag i både byhaver, sommerhusområder og på landet.

Noget af forklaringen på dens succes er dens evne til at tilpasse sig.

Den trives især, når der er:

Høj luftfugtighed.
Skygge.
Tæt vegetation.
Rig adgang til planter.
Milde temperaturer.

Danske somre giver ofte præcis de forhold, den foretrækker.

Derfor bliver de et problem

En enkelt dræbersnegl gør sjældent den store forskel.

Problemet opstår, når mange snegle lever på det samme område.

Dræbersnegle er næsten konstant på jagt efter føde og kan æde både unge skud, blade, blomster og grøntsager.

De går blandt andet efter:

Salat.
Jordbær.
Dahlia.
Hosta.
Kål.
Bønner.
Squash.
Mange andre pryd- og nytteplanter.

Særligt nyspirede planter kan være meget sårbare.

Natten er deres foretrukne tidspunkt

Dræbersnegle bryder sig ikke om direkte sollys.

Derfor gemmer de sig ofte i løbet af dagen under:

Brædder.
Krukker.
Blade.
Kompost.
Tæt beplantning.
Hække.

Når aftenen falder på, og luftfugtigheden stiger, kommer de frem.

Det er derfor, mange først opdager, hvor mange snegle der faktisk findes i haven, når de går en tur med lommelygte efter mørkets frembrud.

Hvorfor bliver de så mange?

En af dræbersneglens største styrker er dens formering.

Hver snegl kan lægge flere hundrede æg i løbet af en sæson, og æggene placeres godt beskyttet under jord, blade eller andet organisk materiale.

Hvis forholdene er gode, kan bestanden derfor vokse markant fra år til år.

Det er også grunden til, at mange oplever, at problemet bliver større, hvis der ikke bliver gjort noget over længere tid.

Er dræbersnegle farlige?

Nej.

Dræbersnegle:

Bider ikke.
Stikker ikke.
Er ikke giftige.

De udgør ingen direkte fare for mennesker eller kæledyr.

Deres betydning ligger først og fremmest i de skader, de kan forårsage på planter og afgrøder.

For haveejere kan de derfor være blandt de mest frustrerende skadedyr overhovedet.

Kan man forebygge dræbersnegle?

Selvom det sjældent er muligt helt at undgå dem, kan haven gøres mindre attraktiv.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Fjerne skjulesteder.
Holde græsset nede.
Begrænse tæt ukrudt.
Samle snegle op løbende.
Kontrollere haven efter regnvejr.
Holde kompost og bede velplejede.

Tidlig indsats gør ofte en stor forskel, fordi bestanden er lettere at holde nede, før den når at vokse.

En del af naturen – men ikke altid en velkommen gæst

Selvom dræbersneglen er blevet et symbol på haveejernes kamp mod skadedyr, er den samtidig et eksempel på, hvordan en art kan sprede sig hurtigt, når forholdene er gunstige.

Den er blevet en fast del af mange danske haver, og for de fleste handler det ikke om at udrydde den helt, men om at holde bestanden på et niveau, hvor planterne kan trives.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om dræbersnegle kan du læse om deres livscyklus, æg, formering, forskellen på dræbersnegle og hjemmehørende snegle samt de metoder, der anvendes til forebyggelse og bekæmpelse i danske haver.

Fluer

En enkelt flue i stuen er sjældent et problem. Men når de bliver ved med at dukke op, summer omkring vinduerne eller samler sig i køkkenet, begynder de fleste at lede efter årsagen. Hvor kommer de fra? Hvorfor er de her? Og hvorfor virker det, som om der bliver flere for hver dag?

Fluer hører til blandt de mest almindelige insekter i Danmark, og de fleste arter lever et helt liv uden nogensinde at skabe problemer for mennesker. De indgår som en vigtig del af naturens kredsløb, hvor de hjælper med at nedbryde organisk materiale og fungerer som føde for fugle, edderkopper og andre dyr.

Når fluer flytter ind i vores boliger eller virksomheder, ændrer situationen sig. Her bliver de hurtigt en irritation, og i nogle tilfælde kan de være et tegn på, at der findes en kilde, som bør undersøges nærmere.

Fakta	Information
Dansk navn	Fluer
Latinsk navn	Flere arter – bl.a. Musca domestica (stueflue), Calliphora vicina (spyflue) og Drosophila melanogaster (bananflue)
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 2-12 mm afhængigt af art
Levetid (voksen)	Typisk 2-8 uger afhængigt af art og temperatur
Aktiv	Primært aktiv om dagen, især i de varme måneder
Levesteder	Boliger, køkkener, affaldsområder, stalde, restauranter, fødevarevirksomheder og områder med organisk materiale
Føde	Madrester, sukkerholdige fødevarer, frugt, affald, organisk materiale og væsker – afhængigt af art
Formering	Hunnen kan lægge flere hundrede æg, som udvikler sig til larver (maddiker) under egnede forhold
Typiske tegn	Mange fluer indendørs, summende aktivitet ved vinduer, maddiker i organisk materiale eller tilbagevendende fluer fra samme område
Kan sprede sygdomme?	Ja – visse arter kan overføre bakterier og forurene fødevarer og overflader
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan skabe hygiejneproblemer og være en betydelig gene
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til fluer →

Ikke alle fluer er ens

Mange bruger ordet flue om alle små flyvende insekter, men der findes faktisk tusindvis af forskellige fluearter.

I og omkring danske boliger er det især arter som:

Stuefluer.
Spyfluer.
Bananfluer.
Kloakfluer.
Stikfluer.

…der giver anledning til problemer.

Selvom de alle tilhører fluefamilien, lever de meget forskellige liv og tiltrækkes af forskellige ting.

Det er derfor, det første skridt ofte er at finde ud af, hvilken type flue der er tale om.

Derfor kommer fluer indenfor

Fluer leder først og fremmest efter gode steder at spise, formere sig eller lægge æg.

De tiltrækkes blandt andet af:

Madrester.
Affald.
Moden frugt.
Kompost.
Dyrefoder.
Organisk materiale.
Fugtige områder.

En åben terrassedør eller et vindue er ofte alt, hvad der skal til, før de finder vej ind.

Nogle arter formerer sig desuden direkte inde i boligen, hvis forholdene er de rette.

Fluer fortæller ofte en historie

En flue kommer sjældent uden grund.

Ser man mange fluer det samme sted, skyldes det ofte, at de har fundet en kilde.

Det kan være:

En overmoden frugt.
En fyldt affaldsspand.
Et afløb med organisk belægning.
Dødt organisk materiale.
Dyrefoder.
Kompost tæt på huset.

Det er derfor, fluer ofte bør betragtes som et symptom frem for selve problemet.

Hurtige livscyklusser giver hurtige bestande

Noget af det, der gør fluer så almindelige, er deres korte udviklingstid.

Under de rette forhold kan en ny generation udvikle sig på ganske kort tid.

Det betyder, at en mindre bestand hurtigt kan vokse, hvis der er:

Varme.
Fugt.
Føde.
Egnede steder til æglægning.

Netop derfor kan antallet af fluer ændre sig markant fra den ene uge til den anden.

Er fluer farlige?

De fleste fluer er først og fremmest generende.

Nogle arter kan dog bevæge sig mellem affald, ekskrementer og fødevarer. Derfor kan de under bestemte forhold bidrage til at sprede bakterier og andre mikroorganismer.

Særligt i fødevarevirksomheder og storkøkkener bliver fluer derfor taget alvorligt.

I private hjem handler problemet oftest om hygiejne, komfort og at finde den bagvedliggende årsag.

Kan man forebygge fluer?

Forebyggelse handler i høj grad om at gøre omgivelserne mindre attraktive.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Tømme affald regelmæssigt.
Opbevare fødevarer forsvarligt.
Holde køkkenet rent.
Rengøre afløb.
Fjerne overmoden frugt.
Montere insektnet, hvor det er relevant.

Små ændringer kan ofte være nok til at begrænse antallet betydeligt.

Mere end bare et sommerproblem

Fluer forbindes ofte med varme sommerdage, men flere arter kan være aktive året rundt, særligt indendørs hvor temperaturen er stabil. Derfor kan tilbagevendende problemer være et tegn på, at fluerne har fundet et sted at formere sig i eller omkring bygningen.

Ved at forstå, hvad de enkelte fluearter tiltrækkes af, bliver det også lettere at finde årsagen – og dermed begrænse problemet på en effektiv måde.

Vil du vide mere? I vores komplette guider om fluer kan du læse om de mest almindelige fluearter i Danmark, hvordan du kender forskel på dem, hvilke tegn de efterlader, og hvilke metoder der anvendes til forebyggelse og bekæmpelse.

Edderkopper

Edderkopper er blandt de dyr, der deler vandene mest. Nogle lader dem sidde i fred og betragter dem som nyttige hjælpere i hjemmet. Andre får kuldegysninger bare ved synet af en enkelt edderkop på væggen. Uanset holdning er én ting sikker: Edderkopper er en fast del af den danske natur, og de finder hvert år vej ind i tusindvis af boliger.

De fleste edderkopper er helt harmløse. De bider meget sjældent mennesker, de ødelægger ikke bygninger, og de spreder ikke sygdomme. Alligevel bliver de ofte opfattet som et skadedyr, når de dukker op i store antal eller bygger spind i vinduer, lofter og kældre.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem, hvad edderkopper faktisk gør – og hvad mange tror, de gør.

Fakta	Information
Dansk navn	Edderkopper
Latinsk navn	Klassen Arachnida – bl.a. Eratigena atrica-komplekset (stor husedderkop) er almindelig i danske boliger
Type	Spindeldyr
Størrelse	Kropslængde ca. 3-18 mm afhængigt af art (benlængde kan være væsentligt større)
Levetid (voksen)	Typisk 1-3 år afhængigt af art
Aktiv	Mange arter er mest aktive om aftenen og natten, men varierer fra art til art
Levesteder	Boliger, kældre, lofter, garager, udhuse, haver, skove og andre områder med adgang til byttedyr
Føde	Fluer, myg, møl, sølvfisk, biller og andre mindre insekter og edderkopper
Formering	Hunnen lægger æg i silkespundne ægsække, som kan indeholde flere hundrede æg afhængigt af arten
Typiske tegn	Edderkopper, spind i hjørner, kældre, vinduer og lofter samt mange små insekter i boligen
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej – de betragtes generelt som nyttedyr, da de lever af andre insekter
Risikovurdering	Lav
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til edderkopper →

Hvorfor kommer edderkopper ind?

Edderkopper flytter ikke ind for at spise vores mad eller bygge rede i huset.

De følger deres føde.

Hvor der findes mange små insekter, findes der også ofte edderkopper.

Boliger giver samtidig gode betingelser:

Læ for vind og regn.
En stabil temperatur.
Rolige hjørner.
Adgang til små insekter året rundt.

For edderkoppen er et hus derfor et sted med gode jagtmuligheder – ikke et mål i sig selv.

Naturens egne insektjægere

Edderkopper lever næsten udelukkende af andre smådyr.

Afhængigt af arten kan de fange:

Fluer.
Myg.
Møl.
Små biller.
Sølvfisk.
Andre edderkopper.

Det betyder, at de faktisk hjælper med at holde bestanden af mange andre insekter nede.

Set fra et biologisk perspektiv er de derfor blandt boligens mest effektive naturlige jægere.

Derfor ser man flest om efteråret

Mange oplever, at antallet af edderkopper stiger markant i sensommeren og efteråret.

Det skyldes flere ting.

Unge edderkopper er blevet voksne, og mange hanner begynder at vandre rundt på jagt efter hunner.

Samtidig bliver vejret køligere udenfor.

Derfor er det helt normalt, at flere edderkopper pludselig bliver synlige i netop denne periode.

Er danske edderkopper farlige?

Det spørgsmål bliver stillet hvert eneste år.

For langt de fleste danske arter er svaret nej.

De fleste edderkopper:

Er ikke aggressive.
Undgår mennesker.
Bider kun i meget sjældne tilfælde.
Har ingen medicinsk betydning.

Selvom enkelte arter kan bide, hvis de bliver klemt, er alvorlige reaktioner meget usædvanlige i Danmark.

Hvor bygger de spind?

Det afhænger af arten.

Nogle bygger klassiske hjulspind mellem buske og vinduer.

Andre foretrækker:

Lofthjørner.
Kælderrum.
Garager.
Skure.
Vindueskarme.
Udhuse.

Der findes også jagtedderkopper, som slet ikke bygger fangstspind, men aktivt løber rundt og leder efter bytte.

Kan man forebygge mange edderkopper?

Det er svært helt at undgå edderkopper.

Til gengæld kan man gøre boligen mindre attraktiv.

Det kan blandt andet være en fordel at:

Fjerne gamle spind.
Begrænse antallet af små insekter.
Holde vinduer og døre tætte.
Beskære planter tæt på facaden.
Holde kældre og lofter ryddelige.

Færre insekter betyder som regel også færre edderkopper.

Et dyr med et ufortjent ry

Edderkopper er blandt de mest misforståede dyr i Danmark. Selvom mange instinktivt forbinder dem med noget ubehageligt, spiller de en vigtig rolle både i naturen og omkring vores boliger.

For de fleste handler et “edderkoppeproblem” derfor mere om oplevelsen end om egentlige skader. De gør hverken skade på bygninger eller fødevarer – tværtimod lever de af mange af de insekter, som ellers kunne blive en langt større gene.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om edderkopper kan du læse om de mest almindelige arter i Danmark, deres levevis, forskellen på husedderkopper og jagtedderkopper, samt hvordan du begrænser antallet af edderkopper i og omkring boligen uden at forstyrre naturens balance.

Muldvarpe – Havens dygtigste gravemaskine

Et nyt muldskud i græsplænen er for mange haveejere et sikkert tegn på, at en muldvarp har været på spil. Det ene døgn er plænen jævn og velholdt. Det næste ligger der små jordbunker på rad og række, som om nogen har gravet under hele haven i nattens løb.

Muldvarpen er et af de mest genkendelige dyr i danske haver, men samtidig også et af de mest misforståede. Mange tror, at den lever af planter og rødder, men det passer faktisk ikke. Muldvarpen er et rovdyr, som lever næsten hele sit liv under jorden, hvor den jager regnorme, insekter og larver.

Det er altså ikke planterne, den er ude efter. De bliver blot ofre for dens omfattende tunnelsystem.

Fakta	Information
Dansk navn	Muldvarp
Latinsk navn	Talpa europaea
Type	Pattedyr
Størrelse	Ca. 11-16 cm
Vægt	Typisk 70-130 gram
Levetid (voksen)	Typisk 3-6 år i naturen
Aktiv	Aktiv hele døgnet året rundt med korte perioder af hvile
Levesteder	Græsplæner, haver, parker, marker, enge, skove og andre områder med løs jord
Føde	Regnorme, insekter, larver, tusindben og andre smådyr i jorden
Formering	Ét kuld om året med typisk 3-5 unger
Typiske tegn	Muldskud, underjordiske gange, hævede græsplæner og løs jord
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan beskadige græsplæner, bede, sportsanlæg og haver med deres tunnelsystemer
Risikovurdering	Lav til middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til muldvarpe →

Et liv under jorden

Muldvarpen er perfekt tilpasset livet under jordoverfladen.

Den har:

Kraftige gravekløer.
Meget små øjne.
Følsomme knurhår.
En kompakt krop.
Veludviklet lugte- og følesans.

Det betyder, at den kan grave lange tunnelsystemer på overraskende kort tid.

Derfor opstår muldskud

Når muldvarpen udvider sit gangsystem, skubber den overskydende jord op til overfladen.

Det er disse jordbunker, vi kender som muldskud.

Et enkelt dyr kan anlægge et omfattende netværk af tunneller, som både bruges til jagt, transport og redebygning.

Er muldvarpe skadelige?

Muldvarpen spiser ikke blomster eller grøntsager, men dens gravearbejde kan alligevel skabe problemer.

Den kan blandt andet:

Ødelægge græsplæner.
Skubbe planter op af jorden.
Beskadige rødder indirekte.
Gøre plænen ujævn.

I parker, golfbaner og velholdte haver kan selv få muldskud opleves som en stor gene.

Et nyttedyr med et dårligt ry

Muldvarpen er faktisk med til at holde bestanden af larver og andre jordlevende insekter nede.

Samtidig ilter dens tunnelsystem jorden og bidrager til jordens naturlige omsætning.

Det er først, når den vælger at grave under velplejede græsplæner eller bede, at den bliver betragtet som et skadedyr.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om muldvarpe kan du læse om deres levevis, tunnelsystemer, forskellen på muldvarpe og mosegrise samt de metoder, der anvendes til forebyggelse og regulering.

Mosegrise – Den skjulte gnaver under haven

Hvor muldvarpen lever af regnorme og insekter, lever mosegrisen af noget helt andet. Den er planteæder og kan gøre betydelig skade på haver, frugttræer og nyplantede bede ved at gnave i rødder og knolde under jorden.

Fordi mosegrisen lever skjult, bliver den ofte først opdaget, når planter pludselig visner uden nogen synlig forklaring. Mange forveksler den med muldvarpen, men de to dyr lever meget forskellige liv.

Fakta	Information
Dansk navn	Mosegris
Latinsk navn	Arvicola amphibius (tidligere Arvicola terrestris)
Type	Gnaver (pattedyr)
Størrelse	Ca. 12-22 cm (plus hale på 6-13 cm)
Vægt	Typisk 80-300 gram
Levetid (voksen)	Typisk 1-2 år i naturen
Aktiv	Aktiv både dag og nat året rundt
Levesteder	Haver, køkkenhaver, frugtplantager, marker, enge og områder med løs jord og vegetation
Føde	Rødder, knolde, løg, bark, græs, urter og andre plantedele
Formering	2-5 kuld om året med typisk 2-6 unger pr. kuld
Typiske tegn	Visne planter, gnavede rødder, underjordiske gange, små jordbunker og træer eller buske, der pludselig vælter
Kan sprede sygdomme?	Risikoen vurderes som lav under danske forhold
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan forårsage omfattende skader på haver, afgrøder, frugttræer og anden beplantning
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til mosegrise →

En gnaver med stor appetit

Mosegrisen tilhører gnaverne og lever hovedsageligt af:

Rødder.
Løg.
Knolde.
Bark.
Friske skud.
Græs.

Den kan derfor forårsage omfattende skader i køkkenhaver, staudebede og omkring unge træer.

Derfor opdages den sent

Mosegrise lever næsten hele deres liv under jorden.

Typiske tegn kan være:

Visne planter.
Træer, der vælter.
Gnavede rødder.
Gange lige under jordoverfladen.
Små jordbunker.

Mange opdager først problemet, når planterne allerede har taget skade.

Muldvarp eller mosegris?

De bliver ofte forvekslet.

Den største forskel er deres føde.

Muldvarpen lever af dyr.

Mosegrisen lever af planter.

Derfor er det som regel mosegrisen, der er skyld i planter, der pludselig dør uden synlig årsag.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om mosegrise gennemgår vi forskellen på muldvarpe og mosegrise, deres levevis og de metoder, der anvendes til at beskytte haver og beplantning.

Husbuk – Træskadedyret, der arbejder i stilhed

De fleste boligejere har hørt om borebiller, men færre kender husbukken. Alligevel er den blandt de mest alvorlige træskadedyr, man kan støde på i Danmark. Hvor borebiller ofte angriber mindre dimensioner af træ, kan husbukken i værste fald beskadige kraftige tagkonstruktioner og bærende træværk.

Det særlige ved husbuk er, at den arbejder næsten helt usynligt. Larverne udvikler sig inde i træet gennem flere år, og når de første tegn bliver synlige, kan skaden allerede være omfattende.

Fakta	Information
Dansk navn	Husbuk
Latinsk navn	Hylotrupes bajulus
Type	Bille (insekt)
Størrelse	Ca. 8-25 mm som voksen
Levetid (voksen)	Typisk 2-4 uger (larvestadiet varer ofte 3-10 år)
Aktiv	Primært aktiv fra juni til august
Levesteder	Tagkonstruktioner, loftsbjælker, spær, træhuse, lader og andre bygninger med nåletræ
Føde	Larverne lever af nåletræ, især fyr og gran
Formering	Hunnen lægger typisk 100-200 æg i revner og sprækker i træværket
Typiske tegn	Ovale udflyvningshuller, groft boremel, knasende lyde fra træværket og svækkede trækonstruktioner
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Ja – aktive angreb kan over tid svække bærende trækonstruktioner og tagværk
Risikovurdering	Høj
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til husbuk →

Larverne gør det største arbejde

Ligesom ved borebiller er det ikke den voksne bille, der forårsager skaderne.

Det er larverne.

De gnaver sig gennem træets indre og efterlader et netværk af gange, som over tid kan svække konstruktionen.

Hvor findes husbuk?

Husbukke ses især i:

Tagkonstruktioner.
Loftsbjælker.
Spær.
Ældre træbygninger.

De foretrækker nåletræ og trives bedst, hvor træet giver gode udviklingsmuligheder for larverne.

Et skadedyr, der kræver opmærksomhed

I modsætning til mange andre træskadedyr kan husbuk have betydning for bygningens konstruktion, hvis et aktivt angreb får lov til at udvikle sig gennem længere tid.

Netop derfor bliver mistanke om husbuk ofte taget alvorligt.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om husbuk kan du læse om livscyklus, flyvehuller, forskellen på husbuk og borebiller samt de metoder, der anvendes til vurdering og bekæmpelse.

Tæppebiller – De små biller, der kan ødelægge tekstiler

Det er sjældent den voksne tæppebille, der vækker bekymring. Den er lille, diskret og bliver ofte forvekslet med en ganske almindelig bille, som er fløjet ind gennem et åbent vindue. Men finder du små huller i uldtøj, et slidt tæppe eller små hårede larver langs panelerne, kan historien være en helt anden.

Tæppebiller er blandt de mest almindelige tekstilskadedyr i danske boliger. De lever ofte ubemærket, og mange opdager først problemet, når skaderne allerede er sket.

Fakta	Information
Dansk navn	Tæppebiller
Latinsk navn	Anthrenus verbasci (broget tæppebille) er den mest almindelige art i danske boliger
Type	Bille (insekt)
Størrelse	Ca. 2-5 mm som voksen
Levetid (voksen)	Typisk 2-6 uger (larvestadiet varer ofte 6-12 måneder)
Aktiv	Primært aktiv fra forår til sensommer, men kan være aktiv året rundt indendørs
Levesteder	Boliger, garderobeskabe, lofter, under tæpper, bag paneler, museer og opbevaringsrum
Føde	Larverne lever af uld, pels, silke, fjer, læder, dyrehår, døde insekter og andre materialer med keratin
Formering	Hunnen lægger typisk 30-100 æg tæt på en egnet fødekilde
Typiske tegn	Små runde huller i tekstiler, hårede larver, tomme larveskind og voksne biller ved vinduer
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej, men de kan beskadige tekstiler, tæpper, møbler og samlinger af naturmaterialer
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til tæppebiller →

Larverne er de egentlige skadevoldere

Den voksne tæppebille lever kun i kort tid og gør ingen skade på tekstiler.

Det er larverne, der står for arbejdet.

De lever blandt andet af:

Uld.
Pels.
Fjer.
Silke.
Læder.
Dyrehår.
Døde insekter.

Særligt naturmaterialer er attraktive, fordi de indeholder keratin – et protein, som larverne er specialiserede i at nedbryde.

Hvor gemmer de sig?

Tæppebiller foretrækker rolige steder, hvor tekstiler ligger uforstyrret.

Det kan blandt andet være:

Under tæpper.
Bag skabe.
I garderobeskabe.
På lofter.
I opbevaringskasser.
Under sofaer.

Netop derfor kan et angreb udvikle sig længe, før det bliver opdaget.

Kan man forebygge tæppebiller?

Regelmæssig rengøring og kontrol af tekstiler er ofte den bedste forebyggelse.

Særligt uldtøj og andre naturmaterialer bør opbevares rent og tørt, hvis de ikke bruges gennem længere tid.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om tæppebiller kan du læse om deres livscyklus, typiske skader og hvordan du genkender et aktivt angreb.

Duer – Byens mest omdiskuterede fugl

Duer har levet side om side med mennesker i flere tusinde år. I dag er de en fast del af bybilledet, hvor de ses på torve, tage, altaner og industribygninger. For mange er de blot en almindelig byfugl. For andre er de en tilbagevendende udfordring.

Problemerne opstår især, når duer slår sig ned på bygninger og vender tilbage til de samme steder år efter år.

Fakta	Information
Dansk navn	Due (bydue)
Latinsk navn	Columba livia domestica
Type	Fugl
Størrelse	Ca. 30-35 cm
Vægt	Typisk 250-400 gram
Levetid (voksen)	Typisk 3-6 år i naturen (kan blive betydeligt ældre)
Aktiv	Aktiv om dagen året rundt
Levesteder	Byområder, tage, altaner, broer, industribygninger, kirker, lader og andre høje konstruktioner
Føde	Korn, frø, brød, bær, planterester og madrester
Formering	Kan yngle året rundt under gode forhold og får typisk 2 unger pr. kuld med flere kuld om året
Typiske tegn	Store mængder ekskrementer, reder på bygninger, fjer, kurrende lyde og tilbagevendende aktivitet på tage og altaner
Kan sprede sygdomme?	Ja – ekskrementer kan indeholde bakterier, svampe og parasitter, som kan udgøre en sundhedsrisiko
Kan skade bygninger?	Ja – ekskrementer kan beskadige facader, tage og installationer, mens reder kan blokere tagrender og ventilation
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja
Læs mere	Komplet guide til duer →

Hvorfor vælger duer bygninger?

Fra en dues perspektiv minder mange bygninger om de klipper, deres forfædre ynglede på.

Tagkanter, gesimser og altaner giver:

Gode udsigtspunkter.
Beskyttelse mod vejret.
Rolige redepladser.
Sikkerhed mod rovdyr.

Derfor vender duer ofte tilbage til de samme bygninger gennem mange år.

Mere end bare fugleklatter

Den mest synlige gene er naturligvis ekskrementerne.

Men store duebestande kan også medføre:

Tilsmudsning af facader.
Tilstoppede tagrender.
Slitage på bygninger.
Støj.
Redebygning i tagkonstruktioner.

Derfor arbejder mange virksomheder, boligforeninger og kommuner aktivt med dueforebyggelse.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om duer kan du læse om deres adfærd, ynglevaner og de mest anvendte metoder til forebyggelse og regulering.

Måger – Når kystens fugle flytter ind i byen

Måger forbindes traditionelt med havne, strande og fiskerbåde. Men i dag yngler mange måger midt i danske byer, hvor de finder føde og sikre ynglepladser på hustage.

Det har gjort dem til et voksende problem flere steder i landet.

Fakta	Information
Dansk navn	Måger
Latinsk navn	Flere arter – bl.a. Larus argentatus (sølvmåge), Larus fuscus (sildemåge) og Larus canus (stormmåge)
Type	Fugl
Størrelse	Ca. 40-67 cm afhængigt af art
Vægt	Typisk 350 gram til 1,5 kg afhængigt af art
Levetid (voksen)	Typisk 10-20 år i naturen (flere arter kan blive ældre)
Aktiv	Aktiv om dagen året rundt
Levesteder	Kystområder, havne, bycentre, tage, industribygninger, lossepladser og andre områder med let adgang til føde
Føde	Fisk, muslinger, orme, insekter, affald, madrester, æg, smådyr og ådsler
Formering	Ét kuld om året med typisk 2-3 unger
Typiske tegn	Højlydte skrig, reder på tage, ekskrementer, aggressive udfald i yngletiden og mange måger samlet omkring fødekilder
Kan sprede sygdomme?	Ja – ekskrementer kan indeholde bakterier og andre mikroorganismer
Kan skade bygninger?	Ja – reder og ekskrementer kan beskadige tage, tagrender, ventilationsanlæg og facader
Risikovurdering	Middel
Bekæmpelse mulig?	Ja – regulering og håndtering er dog omfattet af gældende natur- og vildtlovgivning
Læs mere	Komplet guide til måger →

Derfor vælger måger byerne

Byerne giver mågerne mange af de samme fordele som kystområderne.

Her finder de:

Flade tage til redebygning.
Få naturlige fjender.
Let adgang til føde.
Høje bygninger med godt udsyn.

Når først et område bliver populært blandt mågerne, vender de ofte tilbage år efter år.

En udfordring i ynglesæsonen

Særligt i foråret og sommeren kan måger virke meget territoriale.

De forsvarer deres reder og unger og kan derfor:

Larme kraftigt.
Flyve tæt på mennesker.
Efterlade store mængder ekskrementer.

Det gør dem til en udfordring på blandt andet skoler, boligforeninger og erhvervsbygninger.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om måger kan du læse om deres levevis, yngleadfærd og de muligheder, der findes for forebyggelse og regulering.

Flagermus – Nyttedyr, der kræver særlig omtanke

Flagermus bliver ofte nævnt sammen med skadedyr, men de adskiller sig fra næsten alle andre dyr på denne side.

I Danmark er alle flagermus nemlig fredede.

Det betyder, at de ikke må bekæmpes på samme måde som traditionelle skadedyr.

Fakta	Information
Dansk navn	Flagermus
Latinsk navn	Flere arter – bl.a. Pipistrellus pygmaeus (dværgflagermus) og Eptesicus serotinus (sydflagermus)
Type	Pattedyr
Størrelse	Kropslængde ca. 4-9 cm · Vingefang ca. 18-40 cm afhængigt af art
Vægt	Typisk 5-35 gram
Levetid (voksen)	Ofte 5-15 år – enkelte arter kan blive over 30 år
Aktiv	Primært nataktiv
Levesteder	Lofter, hulmure, tagkonstruktioner, træhuler, broer og andre beskyttede skjulesteder
Føde	Flyvende insekter som myg, møl, fluer, biller og natsværmere
Formering	Ét kuld om året med typisk 1 unge
Typiske tegn	Pipelyde fra loft eller hulmur, ekskrementer under indflyvningssteder og flagermus, der flyver ud ved skumring
Kan sprede sygdomme?	Risikoen er meget lav, men direkte kontakt med flagermus bør altid undgås
Kan skade bygninger?	Normalt ikke, men ekskrementer kan give lugtgener og tilsmudsning ved større kolonier
Risikovurdering	Lav
Bekæmpelse mulig?	Nej – alle danske flagermus er fredede og beskyttet ved lov. Håndtering skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning
Læs mere	Komplet guide til flagermus →

Derfor flytter flagermus ind

Flagermus søger efter rolige steder, hvor de kan hvile og opfostre deres unger.

Typiske opholdssteder er:

Lofter.
Hulmure.
Tagkonstruktioner.
Sprækker i facader.
Træer.

Om natten forlader de deres skjul for at jage.

Naturens myggejægere

Flagermus lever næsten udelukkende af insekter.

De spiser blandt andet:

Myg.
Møl.
Fluer.
Små natsværmere.

En enkelt flagermus kan spise flere tusinde insekter på én nat, hvilket gør dem til nogle af naturens mest effektive insektjægere.

Når fredning og bygninger mødes

Selvom flagermus kan give udfordringer i bygninger, kræver håndtering særlig omtanke.

Fordi alle arter er beskyttede, er det vigtigt at kende reglerne, før man foretager ændringer på bygninger, hvor flagermus opholder sig.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om flagermus gennemgår vi de danske arter, lovgivningen og hvordan flagermus håndteres med respekt for både dyrene og bygningen.

Humlebier – Fredelige bestøvere med stor betydning

Humlebier bliver ofte forvekslet med hvepse, men de lever et helt andet liv.

De er blandt Danmarks vigtigste bestøvere og spiller en afgørende rolle for både vilde planter og mange af de afgrøder, vi dyrker.

De fleste humlebier er fredelige og stikker kun, hvis de føler sig truede.

Problemer opstår først, hvis de bygger bo meget tæt på steder, hvor mennesker færdes dagligt.

Fakta	Information
Dansk navn	Humlebier
Latinsk navn	Slægten Bombus – der findes omkring 29 arter i Danmark
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 10-25 mm afhængigt af art og kaste
Levetid (voksen)	Arbejdere lever typisk 2-6 uger. Dronningen kan leve op til 1 år
Aktiv	Primært fra marts til september
Levesteder	Haver, parker, enge, skove, levende hegn samt under terrasser, i kompostbunker og gamle musehuller
Føde	Nektar og pollen fra blomstrende planter
Formering	Én dronning grundlægger kolonien om foråret. Et bo består typisk af 50-400 individer afhængigt af arten
Typiske tegn	Lav summen, flyvende humlebier omkring blomster samt aktivitet omkring et skjult bo
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej – humlebier forårsager ikke bygningsskader
Risikovurdering	Lav
Bekæmpelse mulig?	Som udgangspunkt nej – humlebier er vigtige bestøvere og bør kun flyttes eller håndteres, hvis de udgør en reel risiko
Læs mere	Komplet guide til humlebier →

En vigtig del af naturen

Humlebier bestøver blandt andet:

Frugttræer.
Bærbuske.
Kløver.
Mange blomstrende planter.

Deres arbejde er afgørende for både biodiversiteten og landbruget.

Netop derfor bør et humlebibo som udgangspunkt have lov til at blive, hvis det ikke udgør en reel risiko.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om humlebier kan du læse om deres levevis, forskellen på humlebier og hvepse samt hvad du bør gøre, hvis de bygger bo tæt på boligen.

Murbier – Små bier med stor betydning

Murbier er blandt de mest fredelige bier i Danmark. De lever ikke i store kolonier som honningbier eller hvepse, men bygger små reder i eksisterende hulrum som gamle borehuller, hule plantestængler og insekthoteller.

Derfor bliver de ofte opdaget omkring facader, træværk eller bihoteller i haven.

Fakta	Information
Dansk navn	Murbier
Latinsk navn	Slægten Osmia – bl.a. Osmia bicornis (rødmuret bi) og Osmia cornuta
Type	Insekt
Størrelse	Ca. 8-15 mm
Levetid (voksen)	Typisk 4-8 uger
Aktiv	Primært fra marts til juni afhængigt af art og temperatur
Levesteder	Insekthoteller, hule plantestængler, gamle borehuller, murværk, dødt træ og andre naturlige hulrum
Føde	Nektar og pollen fra blomstrende planter, buske og frugttræer
Formering	Hunnen bygger individuelle redeceller, hvor hvert æg forsynes med pollen og nektar som føde til larven
Typiske tegn	Flyvende bier omkring insekthoteller, borehuller eller murværk samt redeceller lukket med ler eller mudder
Kan sprede sygdomme?	Nej
Kan skade bygninger?	Nej – murbier udnytter eksisterende hulrum, men borer ikke selv i murværk eller træ
Risikovurdering	Lav
Bekæmpelse mulig?	Som udgangspunkt nej – murbier er fredelige og vigtige bestøvere, og flytning bør kun overvejes ved særlige tilfælde
Læs mere	Komplet guide til murbier →

Solitære bier med en vigtig opgave

Hver murbi klarer sig selv.

Den bygger sin egen rede, samler pollen og lægger æg uden hjælp fra en koloni.

Murbier er særdeles effektive bestøvere og spiller en vigtig rolle i både haver og frugtplantager.

Er murbier et problem?

I langt de fleste tilfælde nej.

De:

Er fredelige.
Stikker meget sjældent.
Gør ingen skade på bygninger.
Er vigtige bestøvere.

De bliver derfor kun omtalt i skadedyrssammenhæng, fordi de af og til bygger rede meget tæt på mennesker.

Vil du vide mere? I vores komplette guide om murbier kan du læse om deres livscyklus, redebygning, betydning for naturen og hvordan du håndterer dem, hvis de etablerer sig omkring boligen.

Brug for hjælp til skadedyrsbekæmpelse?

Se hvem vi anbefaler i dit område.

Find skadedyrsbekæmper

Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…

No results found.